Der er en dreng, der hedder Tue. Det er ham, der fortæller. Han bor på en gård uden for Skive, og i begyndelsen tænker han på døden, og det gør han også til sidst. En meget ung fyr er han, i begyndelsen knap teenager, tænksom, men også på sin egen måde oprørsk. Besøgene hos skoleinspektøren, Inga, er der mange af, for Tue er ikke optimalt tilpasset, selv om han er begavet, det kan alle vist se. Og der er konflikterne med faderen, som et par gange undervejs udviser småsadistiske tendenser, og som døjer med at skaffe de nødvendige penge til familiens almindelige forsørgelse, og som af den grund står i gæld til sin bror. Og der er de to små søskende, og der er moderen, der får en depression, som faderen ikke vil anerkende som netop dét, en depression.
Det er kort sagt ikke noget meget opmuntrende billede af et liv i udkantsdanmark, der tegnes i Thomas Korsgaards romandebut, »Hvis der skulle komme et menneske forbi«. Men opmuntrende god, det er den. Forfatteren, født i 1995, har taget af sit eget endnu unge livs hovedstol, det kan man forstå på de interviews, han allerede har givet, og hvad han næste gang skal skrive om, får vi at se, men skrive, det kan han. »Hvis der skulle komme et menneske forbi« er fyldt med præcise iagttagelser af livet og menneskene, derude på landet, og de tegner tilsammen et, forekommer det, uhyre præcist billede, ikke bare af en ung mand, men også af det sted, hvorfra hans verden går.Her nogle ord om moderen: »Nu arbejdede hun kun som afløser, de havde skåret drastisk ned, sagde hun, selv nogle af asiaterne var blevet fyret, selvom de var billige at lønne. Der stod altid det samme kaffekrus på bordet ved siden af hende, det havde en stor, gul smiley som motiv. En pakke Prince 100 lå ved siden af, hun beholdt altid cellofanen på den nederste del af pakken. Det så pænest ud.«
Det er så fint skrevet: En social tilstandsrapport og en konkret beskrivelse af et konkret menneske, et billede på hendes forsøg på at bevare værdigheden (cigaretpakken skal se pæn ud). Det hele gjort med ganske få ord. Ikke fortalt, men vist. På samme måde som også Tues homoseksualitet vises gennem et enkelt kapitel, hvor han og vennen Mike er taget på tur - som en hændelse, der kommer bag på Tue, som en uventet oplevelse, der nok er afgørende for den, der oplever den, men ikke er overdramatiseret. Det sker bare.
»Solen bagte. Vi lå nøgne i sandet. Af en eller anden årsag kneb jeg øjnene sammen. Så tog Mike min hånd og lagde den på sit skridt. Jeg åbnede øjnene, men turde ikke se på ham ...«
En slags udviklingsroman kunne man også kalde »Hvis der skulle komme et menneske forbi«, for Tue forandrer sig, bliver ældre, bliver kønsmoden, får en kær veninde, der opfordrer ham til at springe ud, og viser sig som mønsterbryder ved at kvalificere sig til gymnasiet. Altsammen fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse. Og helt uden selvmedlidenhed. En mere end lovende debut.
Hvad: Hvis der skulle komme et menneske forbi Forfatter: Thomas Korsgaard. Sider: 208. Pris: 249,95. Forlag: Lindhardt og Ringhof.
