5 stjerner: »Man forstener som individ, hvis man ikke skifter partner minimum hvert femte år«.

Boganmeldelse: Det nystartede forlag Gutkind lægger stærk ud med »Meter i sekundet«, hvor forfatteren Stine Pilgaard skriver pinligt morsomt og skarpsindigt om »samtalesorg« og om at føle sig anderledes.

Stine Pilgaards roman »Meter i sekundet« handler om menneskelige relationer, om at føle sig anderledes og udenfor og om at ville fællesskabet – og om livets og samtalens og trafikkens hastighed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

»Ikke alle mennesker er lige gode til at have det godt,« står der i begyndelsen af Stine Pilgaards nye roman på et nyt forlag. Men så er det velgørende, at man som læser bliver hjulpet behændigt på vej af »Meter i sekundet« og undervejs og efterfølgende har det skønt. Man bliver med andre ord et både gladere og mildere menneske af at læse denne bog, og uden at man rigtig opdager det, får man tillige indsigt i dem og os, sig selv og de andre.

Det nystartede forlag Gutkind, som ejes af svenske Bonnier, lægger således stærkt ud med en roman, der både er klog og kostelig, og som på sin egen finurlige måde handler om identitet og fællesskab. Det giver et godt fodslag for fremtiden, både forlagets, forfatterens og de folks og fæs, der giver sig i kast med »Meter i sekundet«.

»Hun undrer sig over, hvad vestjyderne tænker på i pauserne mellem deres sætninger, og hun øver sig hjemmefra og sammen med sin kæreste i at holde en samtale i gang.«


Stine Pilgaard har et udpræget talent for at parodiere. Hun kan skrive, så man skraldgriner over de portrætterede figurer og beskrevne situationer, fordi hun rammer noget alment pinligt og fanger hverdagens absurditeter. Hendes dialoger er mundrette og præcise, sproget er klart og koncist, og referencerne er tydelige og genkendelige.

Under ordenes lethed ligger imidlertid andet og mere end komik og retorik. »Meter i sekundet« handler om menneskelige relationer, om at føle sig anderledes og udenfor og om at ville fællesskabet – og om livets og samtalens og trafikkens hastighed.

Samtalesorg

En ung kvinde flytter med sin mand, der er blevet ansat som lærer på en højskole, fra byen til provinsen, nærmere betegnet landsbyen Velling ved Ringkøbing. Hun gør en ihærdig indsats for at blive integreret i lokalsamfundet, men føler gang på gang, at hun jokker lige ned i den vestjyske sindighed med sine skæve kommentarer og for mange ord og detaljer.

Hun undrer sig over, hvad vestjyderne tænker på i pauserne mellem deres sætninger, og hun øver sig hjemmefra og sammen med sin kæreste i at holde en samtale i gang. I sin desperation efter at lære at begå sig og komme ud af sin »samtalesorg«, begynder hun at stalke Anders Agger, der bor i området og jo er en mand, der kan tale om alt og intet med Gud og hvermand.

Han mener, at hun »lider af fritsvævende associationer« og ender med at tage hende under sine vinger og give hende nogle fif i lokal kommunikation: »Tæl til ti, inden du taler, siger han, kortere sætninger og mindre billedsprog.«

Resten af tiden får hun dagene til at gå med at lære at være mor til et lille barn, finde nye venner og bekendtskaber og iagttage højskolelivet og de elever på forfatterlinjen, som hendes kæreste er lærer for – »skilsmissebørn med høje gennemsnit, deprimerede eller bipolare, og så er der altid et par journalistaspiranter med stærk retfærdighedssans.«

En af dem er Emma, der fortæller, at »hende og min kæreste faktisk har en ret vild kemi«, og som mener, at »man forstener som individ, hvis man ikke skifter partner minimum hvert femte år«. Hertil svarer jeg-personen, at et livslangt kærlighedsforhold efter hendes mening er »det mest vanvittige og radikale, et menneske kan kaste sig ud i. Det er eksperimenterende, vildt og halsbrækkende håbefuldt.«

Fåmælte vestjyder

Sammen med et andet af højskolens »påhæng« laver hun nye (skønne!) tekster til Højskolesangbogens sange. Hun bruger ufattelig mange timer på at tage et kørekort, så kørelæreren til sidst får rande under øjnene og holder op med at forsikre hende om, at alle kan lære at køre bil. Og hun får med den energiske højskoleforstanderindes hjælp et job som brevkasseredaktør på den lokale avis. Svarene – der i øvrigt ofte indledes med et nu-skal-det-jo-ikke-handle-om-mig, hvilket det så gør – er frække og forunderlige og bliver kult hos nogle læsere.

Som brevkasseredaktør virker hun mere besserwisser-selvsikker end i det virkelig liv, hvor hun fjumrer rundt og hverken kan finde ud af at slå en barnevogn sammen eller finde sig tilrette blandt fåmælte vestjyder. Med filosofisk løftede pegefingre giver hun brevskriverne svar som, at »bare fordi du ikke kan se dig selv, betyder det ikke, at du er usynlig«, og »den eneste ene er ikke en anden, det er dig selv, og du er alene«.

»Meter i sekundet« er måske nok en fortløbende fortælling, men den er skrevet som enkeltstående tekster af forskellig form – en art dagbogsnotater, sangtekster og brevkassekorrespondance. Hvert enkelt tekststykke kunne nok godt læses uafhængigt af de andre, men netop sammenhængen giver dybde og mening til morskaben.

Måske er alle ikke lige gode til at have det godt, men Pilgaards tredje roman og Gutkinds første giver håb om, at en mere end nogensinde trængt bogbranche kan få det bedre.

Meter i sekundet
Forfatter: Stine Pilgaard. Sider: 268. Pris: 250 kr. Forlag: Gutkind.