Zellweger blomstrer som bøsseikon

Filmen om tragiske Judy Garland er en tour de force for Renée Zellweger. Resten af besætningen i »Judy« må bare hænge på for at følge med portrættet af en af de mest ikoniske kvinder i showbusiness.

Med sit overdådige portræt af ikonet Judy Garland er Renée Zellweger solidt tilbage, skriver Berlingskes anmelder Scanbox David Hindley

De laver ikke længere stjerner som Judy Garland. Gudskelov. Den lille dame knoklede for at skinne ned på os almindelige dødelige, men de rubinrøde dansesko, stemmen og smilet har altid haft en tragisk undertone.

Hun var prisgivet studieregimet under MGM-chefen Louis B. Mayer og blev som stort barn pacet frem og presset i en form, indtil hun brød sammen. Piller, spiseforstyrrelser, sprut og skandaler fulgte i hendes kølvand, oplyst af det spotlys, hun voksede op under og ikke kunne undvære, måske fordi det var den mest konstante kærlighed i hendes relativt korte liv. Elsket af sine fans, særligt bøsserne, men ikke set for den kvinde, hun også var. Ikke blot et dukkebarn med divamanerer, der konstant var i tabloidpressen med sit misbrug og sine mænd.