»Jeg havde kun lige debuteret med min første bog og var til en meget fancy branchefest hos mit svenske agentur. Alle var klædt i sort og guld, kendte hinanden og var indforståede. Min egen stilhed og danske påklædning larmede. Og der kom Sofi Oksanen gående, og hov, var det der ikke Liza Marklund. Jeg var ved at tisse i bukserne af skræk.«
Katrine Engberg husker i billeder og beskriver dem livligt, da vi mødes i hendes lejlighed på Østerbro. Birgitte Franch, der er hendes redaktør, men også veninde og soulmate, som de begge siger uden ironisk distance, nikker. De har vænnet sig til, at det hele er viklet sammen i deres relation: Venskab og ambitioner, professionelt drive og personlig sårbarhed.
Del:
