Julie og Maries virksomhed fik ekstrem vokseværk og er i dag en verdenssucces: Deres særlige livsstil smitter af på kreativiteten

Der er hverken plads til brok eller millimeterdemokrati i søstrene Julie og Marie Skalls liv eller fælles virksomhed. De sætter en dyd i at dele alt – fra kontortid til barsel til vennekreds – og aldrig at være for fine til at bære skraldet ned. Eller arbejde et par ekstra timer, så den anden kan holde fri.

Søstrene Julie og Marie Skall har sammen designvirksomheden Skall Studio. Emilie Lærke

Der er gået fælles sport i den. For de to søstre, der taler i et kollektivt vi – og som har valgt at følges ad.

Ikke bare i deres arbejdsliv, men også i deres familieliv og små, selvvalgte livsdogmer. Dogmer, der blandt andet betyder, at der ikke er læder at spotte på deres kontorstole eller fødder, kød i frokostordningen eller kaffe i koppen.