Vigna Rionda går normalt for at være den bedste mark i Barolo-landsbyen Serralunga. Ja, faktisk er den i min (og mange andres) bog den bedste mark i hele Barolo-distriktet. Det skyldes ikke mindst, at den store mester Bruno Giacosa i en årrække købte druer herfra og lavede nogle af de mest fantastiske vine, verden endnu har set.
Forvent en mørk, kraftfuld og meget længelevende vin, som trods maskulinitet og masser af rygrad besidder feminine kvaliteter som finesse, elegance og floralitet. For mig er Rionda og i det hele taget Serralunga indbegrebet af barolo med den klassiske bouquet af kamfer, tør engelsk lakrids, tjære og roser.
Del: