Vi har for stor tiltro til kærlighedseksperter, mener kønsforsker Christian Groes. I stedet bør vi opsøge vores bedstemor

Berlingske har bedt en række kulturpersonligheder om at udforme ti kærlighedsbud baseret på, hvad livet har lært dem om kærlighed og relationer. I dag er det kønsforsker ved Roskilde Universitet Christian Groes. Han synes, at Tinder er for mennesker, der mangler mod i den virkelige verden, og mener, at relationer holdes i live af drømme. Og så minder han om, at det er bedre at søge kærlighedsråd hos sin bedstemor end hos en parterapeut.

For kønsforsker Christian Groes er kærlighed at kaste sig ud på uvishedens 70.000 favne vand: »Hvor man dybest set ikke kan bunde, og hvor der ikke er nogen garantier, men hvor man står ved sit valg; også når man føler, at man synker.« Mathias Svold

1. Kærlighed er uden regning, ikke noget for noget

»I kærlighed må man ikke være nøjeregnende over for, om ens partner har givet det samme, som man selv har givet. Om man nu har bidraget med præcis lige meget i forholdet. I stedet skal man have lyst og vilje til at gøre en ekstra indsats, fordi det er en måde at vise kærlighed og vise, at man er investeret i forholdet. Det er det, jeg mener, når jeg siger, at man ikke må se på det som et regnestykke – i stedet skal det være en konstant indsats fra ens egen side. For hvis det bliver et regnskab, er man i gang med at sammenligne sig med hinanden, og så er man ikke længere et hold, men to individer.«