Ugens vintest: Her er verdens måske bedste rosé
Ud af de ti roseer, Berlingske blindtester i denne uge, kommer de seks fra Provence, og ingen af dem er prisen værd. Vinderen er derimod fra Californien.

Ud af de ti roseer, Berlingske blindtester i denne uge, kommer de seks fra Provence, og ingen af dem er prisen værd. Vinderen er derimod fra Californien.

I sidste uge læste jeg syv gode råd om køb af rosé-vin. Et af dem gik på, at hvis man var i tvivl om, hvad man skulle vælge, kunne man altid snuppe en af dem fra Provence.
Her har vinhusene nemlig flere hundrede års erfaring med genren. Og så er den provencalske rosé for øvrigt ikke et overskudsprodukt, som så mange andre steder, hvor man sier noget af mosten fra for at opkoncentrere sine rødvine. Næh nej, her kræser man om druerne for at lave de ultimative roseer.