Uforskammet godt grøntsagskøkken på den gamle fodboldknejpe

Café Stadion er med stort held omlagt fra FCK-stamværtshus til hipsterparadis med et skarpt grønt køkken og naturvin.

Engang stod menuen i Nørre Allé-værtshuset Café Station mest på håndbajere og tørre tæsk. Men FCK-stamværtshuset har nu skiftet storskærm og fodbold ud med tysk naturvin og vegetarretter.

Måske godt det samme, sådan som »byens hold« spiller for tiden, hvor FCK er ude af europæisk fodbold, frister en tilværelse i bunden af den hjemlige Superliga og en tidligere Brøndbyanfører er klubbens bedste bud på en matchvinder.