TV-anmeldelse Hvis man tror, »Frederik IX« er en dansk udgave af »The Crown«, kan man godt tro om

Lødigt og ærbødigt. Sådan fremstår DRs flotte dramadokumentar om Frederik IX, hvor den historiske kontekst er langt mere interessant end hovedpersonen.

I første afsnit af DRs dramadokumentar følger vi Frederik IX fra dreng i matrostøj til ung mand i marineofficersuniform. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Nydam

Flot er den, den nye dramadokumentar om Frederik IX. Det er tydeligt, at der er brugt tid, penge og energi på at forsøge at vække fortiden til live med panderynkede skuespillere, entusiastiske statister, troværdige kostumer og omhyggeligt udvalgte locations – herunder de faktiske kongelige slotte, som glücksburgerne har beboet i generationer.

Det er jo ikke, fordi det danske kongehus’ gøren og laden er underbelyst i TV-sammenhæng. Men serien om kong Frederik gør noget nyt i dansk sammenhæng. Man benytter sig af den slags fortællekneb, man længe har måttet tage i brug for at gøre et moderne publikum interesseret i fortidens tildragelser: dramatiseringen. Sådan som man også gjorde i den stort anlagte serie om væres fælles fortid, »Historien om Danmark«.

»Men det er næppe forkert at sige, at historien om Frederik IX tager med fløjlshandsker på den danske kongefamilie – anderledes kan det nok ikke være i en udsendelse, hvor man forlader sig på dronningens medvirken og adgang til de kongelige gemakker med kameraer og skuespillere.«


Det kan der jo være mange gode grunde til: Dels er det reelle historiske materiale begrænset, og så kan det være rart at kunne fylde huller ud. Forlader man sig udelukkende på gamle klip, kan det være svært at stykke noget sammen –det så vi senest med julens TV 2 dokumentar om komikeren Dirch Passer, hvor de mange upræcise klip fungerede som en noget søgt billedside til komikerens livshistorie, som man sideløbende hørte fortalt.

Og dels giver dramatiseringen mulighed for at få de følelser med, som vi godt ved er motor for enhver identifikation, mobiliseret. Naturligvis er de fiktive scener så krydret med eksperternes hårdt klippede udsagn – her suppleret med majestæten herself, der i første afsnit videregiver sin opfattelse af faderens udvikling fra beskyttet, men uartig kronprins til ung, musikinteresseret marineofficer, der bare helst vil være en af gutterne ude på det blå og blanke vand.

Inside information

Dronning Margrethes kærlighed til sin far og det slægtsfællesskab, man fornemmer, hun føler med ham ikke bare på grund af blodet, men også i åndelig forstand, gør hendes inside information til det foreløbig mest interessante ved »Frederik IX«. Hendes medvirken højner attraktionværdien af en serie som denne, og hun påtager sig rollen som den glimrende storyteller, hun har udviklet sig til, selv om hun naturligvis er meget bevidst om også at holde på formerne og ikke sige for meget.

Samtidig kan man også godt forestille sig, at de inde i DR har skelet lidt til den fænomenale britiske Netflix-serie »The Crown«, der nu er nået til sin tredje sæson, og som i dristig dramatiseret form vækker hele dronning Elizabeth IIs regeringsperiode og dermed også de væsentligste tildragelser i nyere britisk historie til live. En stor og mægtig fortælling om den vanskelige balancegang mellem pligt og personlig frihed. Sådan en må vi også have, må de have tænkt i DR!

Der er lagt mange kræfter i at genskabe noget, der ligner historisk korrekte omgivelser i DRs nye serie om Frederik IX. Her hyldes Christian X, dronning Alexandrine og den 13-årige Frederik ved førstnævntes tronbestigelse i 1912. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Nymand.

Men det er næppe forkert at sige, at historien om Frederik IX tager med fløjlshandsker på den danske kongefamilie – anderledes kan det nok ikke være i en udsendelse, hvor man forlader sig på dronningens medvirken og adgang til de kongelige gemakker med kameraer og skuespillere. Jo, jo, stivstikkeren og familietyrannen Christian X revsede sin søn korporligt, men vis mig den far, der ikke gjorde det i første halvdel af forrige århundrede. Noget synderligt nærgående portræt skal man absolut ikke forvente sig. Her holder man sig til den officielle historie, der bedst tåler dagens lys.

Forsøg på statskup

Men ellers er det en pænt fortalt beretning, der undervejs får forklaret danskerne, hvad det konstitutionelle monarki går ud på, men også for alvor bliver interessant der, hvor Christian X overspiller sin kongelige hånd og afsætter regeringen Zahle i forbindelse med det, der siden er blevet kendt som Påskekrisen. Et forsøg på statskup, der kunne være blevet monarkiets endeligt på dansk grund, men som dronningen i øvrigt dygtigt glider hen over med en halvhjertet undskyldning for sin farfars livtag med demokratiet.

Sådan som Paw Terndrup og Morten Thunbo i fiktionssekvenserne aldeles glimrende spiller kongens og den radikale regeringsleders gensidige drilleri og antisympati ville man i øvrigt ønske, at en rigtig forfatter var pudset på de spillede sekvenser. Dialogen er i bedste fald nødtørftig. Og karakteriseringen må forblive overfladisk. For eksempel af den mildt overbærende dronning Alexandrine idylliseret til anonymitet.

Indtil videre er det altså tiden, den periode i begyndelsen af forrige århundrede, hvor det moderne demokrati for alvor opstod, der er mere interessant end glansbilledet af den kongelige hovedperson. Lødigt og ærbødigt. Men sådan er det vel med kongelig historiefortælling her i landet, så længe man hverken tør eller vil noget andet.

»Frederik IX« afsnit 1: »I sin fars skygge«. Instruktion: Kristian Sejrbo Lidegaard og Thomas Roger Henrichsen. Manuskript; Sine Ivic og Dorthe Gad Thuemoes. DR 1 søndag kl. 20. Alle afsnit kan ses på dr.dk.