Toprestaurant taget på sengen – uskarp frokost på havnefronten
Trods flere gode ideer på velrenommerede Restaurant Paustian druknede de dyre retter i brunet smør og halvhjertet eksekvering

Trods flere gode ideer på velrenommerede Restaurant Paustian druknede de dyre retter i brunet smør og halvhjertet eksekvering

Restaurant Paustian har en solid stamtavle, og jeg har før haft mindeværdige gastronomiske oplevelser på stedet, særligt da Bo Bech huserede på havnefronten i Nordhavn.
Stedet ligger lidt alene ude ved Svanemølleværket, og det store lokale i Jørn Utzons bygning med de mange vinduer har aldrig udstrålet intimitet og varme, men mere skarphed og distance. Da vi entrerede den tomme restaurant, tonede en udgave af Phil Collins »Groovy Kind of Love« i Kaare Norge-stil ud af højtaleren. Det fik lokalet til at minde lidt om en klinik for afspændingsmassage. Heldigvis så menuen lovende ud.