At prøve at få en større og dybere mening ud af »Psykosia«, er lidt som at kigge på skyer under en friluftskoncert. Man ser konturer forme sig, hører lokkende toner og forsøger siden at genfortælle det. Tilstande opstår og opløses, og i sidste ende er det hele dybest set temmelig uhåndgribeligt. Men smukt er det.
Der er en form for ramme omkring de tre personer, der fylder i filmen, uden at deres karakterer for alvor fyldes ud. Den ekstremt tilknappede selvmordsforsker Viktoria (Lisa Carlehed) inviteres ind på et psykiatrisk hospital af dr. Anna Klein (Trine Dyrholm) for at skabe kontakt til den stærkt psykotiske Jenny (Victoria Carmen Sonne). Der skabes langsomt en form for forbindelse. Men noget er på vej, som Jenny siger. Og mærker.
Del:
