Så fik vælgerne dette valgs andensidste partilederrunde. Valgets vigtigeste, lod DR os forstå, og derfor havde man afsat en hel time og tre kvarter.
Med 13 partiledere, hvor tiden i de forrige debatter har været en smule knap, kunne man måske derfor have forventet, at vi som både seere og vælgere havde fået tid nok til komme omkring de allervigtigeste emner denne aften, men DR valgte noget overraskende at lægge ud med noget så populistisk som prisen på smøger!?
Og ikke blot som en teaser, som da B.T. åbnede afsløringerne om Peter Brixtoftes virke som borgmester i Farum med hans exorbitante rødvinsforbrug, men gudhjælpemig med hele 30 minutters sniksnak om, hvorvidt 20-stykspakke skulle koste 44 kroner som i dag eller 60, 70 eller måske 90 kroner.
Efter 20 minutter, hvor 9 ud af 13 partiledere på autopilot mente, at ekstra beskatning som sædvanlig er løsningen på unges rygeproblemer – og ikke f.eks. at sætte alderen op eller gøre tilgængeligheden sværere – gik vores nuværende statsminister i baglås; nu orkede heller ikke han at battle priser på en enkelt kioskvare og efterlyste – ligesom seerne – at man kom videre i teksten.
Det kan vel for helvede ikke passe, at prisen på smøger er den vigtigeste dagsorden i Danmark lige nu?
Hvad med ældres forhold på plejehjem eller i hjemmeplejen, vold og overgreb på børn, når de er i kommunale hænder i vuggestuer og børnehaver. Udenrigspolitik?
Kim Bildsøe Lassen, der åbenbart var fløjet ind fra London til at moderere denne debat, havde sin tidsplan, så seerne blev tvangsindlagt til endnu ti minutters dødvande. Gud forbyde, at man som professionelt TV-menneske kan fornemme, at der bliver padlet, sejler i ring og derfor ændrer kursen.
En god ven, som har boet i USA i en årrække, sendte mig en SMS, hvor han småforarget spurgte, om det virkelig kan passe, at hele valgkampen kun handler om, hvordan de forskellige partier kan overbyde hinanden i, hvor store velfærdsgaver de kan forære borgerne.
Og helt sort blev det med indslaget med en KOL-patient, der sad med en hjemmerullet smøg i kæften og klagede over sit dårlige helbred. Ingen i panelet – der mest af alt mindede om studiet til »Dagens mand« på TV3 – turde spørge, hvorfor pokker kvinden ikke var stoppet for længst? Sådan noget kan man åbenbart ikke lige forlange af voksne mennesker, der har fået en dødsdom.
Dernæst blev der debatteret klima. Også en halv time var der sat af. De kvikkeste af os begyndte at fornemme formlen. Og her har vi heldigvis 13 partiledere, der ved alt, har svar på alle spørgsmål og løsningen på alle problemer. Det må alligevel være en slags farligt at være den, der ved alt og har svar på alt – for det første spørgsmål, der rammer den bekymrede vælger, er selvfølgelig: Hvorfor helvede man så ikke har handlet noget før?
Alle ville som sædvanlig gøre alt. Gå forrest. Om det så er for de unge, gamle, klimaet, uddannelse, offentlige ydelser …
En god ven, som har boet i USA i en årrække, sendte mig en SMS, hvor han småforarget spurgte, om det virkelig kan passe, at hele valgkampen kun handler om, hvordan de forskellige partier kan overbyde hinanden i, hvor store velfærdsgaver de kan forære borgerne. En velfærdsbod kaldte han det, og bemærkede tørt, at man i andre lande taler udenrigspolitik, økonomi og vækst.
Men ikke i Danmark. Kun lige, da Lars Løkke hev en »lettere retarderet mand« op af sin empiriske hat som eksempel på, at dele af befolkningen faktisk er bange for udviklingen. Vistnok i verden. Det stod lidt uklart. En rasende Rasmus Paludan toppede den historie med mødet med en mand på christianiacykel, som både var blind på det ene øje og overfaldet af hele fire brune borgere.
Pia Olsen Dyhr tog ordet og belærte Paludan, at »ord gør ondt«, hvortil han svarede: »Det gør vold også!«
Voksenopdragelse
Også Pape fik voksenopdraget Rasmus. Han skulle nu takke politiet for deres indsats for at beskytte ham mod voldsparate indvandrere og efterkommere. Stor applaus fra salen. Ingen til Rasmus. Han fik nok alligevel ret i sin påstand om, at koncerthuset var fuld af venstreorienterede typer, eftersom de nok var de eneste, der gad rekvirere en billet til arrangementet.
Personligt tror jeg heller ikke, at ret mange Stram Kurs’ere gider betale DSB 800 kroner for en togbillet fra Nordjylland til DR Byen, men det var med mellemrum svært at afkode, om Paludan var mest sur på muslimer eller »ræverøde DR«.
Måske kan man hade lige meget.
Riskær stenede ude på fløjen i et jakkesæt, der muligvis har tilhørt en af fyrene fra Miami Vice eller Vanilla Ice, mens brillerne venligst var udlånt af en nåsåer. Jeg forstår godt, hvis han har givet helt op. Det er ikke nemt at debattere med en kultur, hvor svaret på alt er højere beskatning. Måske er det bare prisen for medlemskabet på Christiansborg: Al kreativ tankegang bliver udvisket.
Uffe Elbæk fik vrøvlet noget dejligt luftigt om, at det nu er tid til at handle i stedet for bare at tale. Det er vi en del miljøelskere, der længe har ventet på fra netop Uffe og hans parti. Der er vel ingen som liste Å-folk, der kan blære sig med så mange bonuspoint, at de har livslangt platinkort hos en række flyselskaber.
Som seer sad jeg med fornemmelsen, at politikerne skal finpudse deres oplevelser ude fra virkeligheden, hvis de skal bruges til andet end at underminere deres egne pointer. Om det så er mødet med en lettere retarderet borger eller en mere ærlig forholden sig til eget miljøsvineri.
Rent politisk er jeg ikke klogere på, hvor krydset skal sættes onsdag. Alle synes at have svaret på alt. Alle synes, at danskerne har krav på mere. Gerne gennem større offentlig sektor, der koster flere offentlige milliarder kroner.
Hvem der skal generere de ekstra midler? Og hvordan? Det har vi endnu til gode at høre. For Kim Bildsøe ville hellere holde fast i en død diskussion om smøger samt den luftige klimadiskussion, der har kørt dagligt siden valgets udskrivning, uden at nogen rigtig er blevet klogere.
Det bliver godt at komme på slankekur fra torsdag, hvor virkelighedens buffet igen skal prioriteres i kalorier.
Læs Lars Seiers anmeldelse af debatten her – og Eva Selsings her.
