Det er ofte, at min indre, mavesure, konservative dame kommer på hård prøve, når jeg bevæger mig ud i det københavnske restaurationsliv.
Næsten uanset hvor man sætter sig ind i glad forventning om at få en kold øl, et godt glas vin eller et lækkert måltid, er der noget, damen derinde begynder at klage sig højlydt over: Den ofte, ubehjælpsomme betjening på engelsk, sure tjenerminer, den latterlige høje musik og den ringe akustik.
Del:
