Tivolis store musical »Atlantis« er nær druknedøden
Statuariisk: Masser af ydre dramatik, men alligevel står "Atlantis" sært i stampe. Her Stig Rossen i front. Søren Malmose
Stig Rossen og kompagni leverer flotte sangindsatser. Men kraftanstrengelsen i Tivoli kan ikke skjule, at »Atlantis« er og bliver en underligt ufærdig musical.
Bedst som man troede, at musicalen »Atlantis« var gået til grunde under vandmasserne, dukker den søreme op til overfladen igen. Den blev i sin tid et overraskende hit, dengang en anden bølge – musicalens – skyllede ind over landet i 1990erne. Her var en gennemkomponeret en af slagsen, der lagde sig i sporet efter internationale succeser som »Les Misérables« og »Phantom of the Opera« og forsøgte at gøre dem kunsten efter. Stor i slaget, masser af dramatik og svulmende følelser.
Først var den en halvprofessionel forestilling på Bellevue Teatret, men siden fik den en fuldt udbygget opførelse på Østre Gasværk Teater, hvor Morten Grunwald så muligheder i den. Og siden er den lejlighedsvist genoptaget, ikke mindst er den populær på repertoiret hos egns- og friluftsspillene.
Del:
