Tilladt over 12 år: Klassiker i Malmø bliver til regnbuefarvet revy

Jacques Offenbachs herlige »Orfeus i underjorden« på Malmø Opera er satire fuld af god musik og festlige steder – og man ser husets danske chef i lag med en trehovedet helvedshund.

Marianne Mörck som Thalia og Loa Falkman som Jupiter er forestillingens nestorer og elskede skikkelser på svensk jord. Foto: Mats Bäcker Fold sammen
Læs mere

Ingen skal føle sig sikre i Malmø for tiden:

»Orfeus i underjorden« - eller »Orfeus i underverdenen«, som vi siger på dansk - er meget mere end Jacques Offenbachs herlige operette fra 1868. Forestillingen i byens smukke operahus er meget mere end klassikeren med den berømte cancan undervejs. Forestillingen i byens smukke operahus er meget mere end klassikeren med den berømte cancan undervejs.

Den er først og fremmest tre timer med underholdning for voksne og ikke sjældent lige på grænsen til både Sverige og god smag.

Eir Inderhaug som Eurydike og Martin Vanberg som Orfeus er de to elskende, som man kender helt tilbage fra operaens tidligste barndom. Foto: Mats Bäcker Fold sammen
Læs mere

Hvad værket handler om, har altid været ret ligegyldigt: Tænk ung kærlighed og gamle guder ved Olympens veldækkede middagsbord.

Jacques Offenbach skulle bare bruge en fortælling fra gamle dage og tog så klassikeren om Orfeus og Eurydike i knibe. Komponistens virkelige anledning var Napoleon IIIs lempelse af censuren i Frankrig og dermed muligheden for satire over alt og alle.

Så operahuset i Malmø har givet dramatikeren Andreas T. Olsson frie tøjler med oversættelsen og passende nok ladet satiren føre helt op til kultur og samfund anno nu.

Klassisk og queer

Rickard Söderberg har den store rolle som »Vän av ordning« og dermed som værkets fortæller og publikums ambassadør.

Stjernen er kendt fra både Melodi Grand Prix og svenskernes udgave af Vild med dans og har lige så meget styr på tingene i den klassiske verden. Lige præcis hans medvirken sætter så samtidig streg under den samlede forestilling som en fest med masser af queer og hormoner i alle regnbuens farver.

Loa Falkman og Rickard Söderberg i en stille stund. Foto: Mats Bäcker Fold sammen
Læs mere

Eir Inderhaug fra Bergen spiller og synger tjenestepigen Eurydike med herligt overskud til begge dele og danser altså rundt som den svenske opsætnings norske islæt.

For ja: At hun både kan spille og synge og stammer fra Norges fjelde, dét bliver selvfølgelig en ting undervejs. Ingen i den forestilling går fri for elegante vitser og lynhurtige ordspil – hverken danskere eller nordmænd eller divaer med griller.

De kendte navne står faktisk i kø både på scenen og som ofre for en velkommen systemkritik:

Man får flotte Richard Hamrin som Pluto og ingen ringere end komediennen Marianne Mörck i en rolle som forsølvet Thalia direkte importeret fra operahusets forhal.

Man får selveste Loa Falkman fra årgang 1947 som Olympens karismatiske hersker og finder sig uden videre i hans permanente behov for suffli – for selv den udfordring har huset løst på en fiks måde.

Og man får en ualmindelig flot violinvirtuos ved navn Orfeus i skikkelse af Martin Vanberg og luner sig ved hans voksende navn på københavnske scener og hans nemme for de rigtige strøg på violinen.

Alt spiller sammen

Forestillingens højdepunkt rent komisk forbliver Johannes Wanselow fra Malmö Stadsteater som vagthunden Kerberos med de ekstra hoveder: Hans pludselige behov for korporligt samvær med Malmøs operachef i skikkelse af danske Michael Bojesen nede på rækkerne er meget karakteristisk for den aften.

Forestillingen er et udstyrsstykke med mange sangere og skuespillere - her Kristine Nowlain som Cupido, Maria Streiffert som Juno, Naja Mondrad Hansen som Minerva, Loa Falkman som Jupiter, Marianne Mörck som Thalia og Klara Ek som Diana. Foto: Mats Bäcker Fold sammen
Læs mere

Men alt spiller faktisk sammen i den opsætning:

Elisabeth Lintons instruktion er detaljeret og effektiv. Anja Vang Kraghs festlige kostumer tegner præcise billeder på alle de forskellige typer. Julia Hansens utrolig flotte scenografi fylder husets meget store scene ud til absolut sidste kyssekrog.

Og sangene plus den udødelige cancan følges klangskønt og ikke alt for rigidt af husets eget orkester med sympatiske Tobias Ringborg i spidsen.

Alt sammen med masser af hints til både #MeToo og synderne fra Det Svenske Akademi og heldigvis også med guf til alle de krænkelsesklare både her og hinsidan.

Er det operette eller dinnershow? Er det klassisk musik eller regnbuefarvet revy? Genren var åben allerede på Jacques Offenbachs egen tid og har med Malmøs nye satsning vist sig så aktuel som nogensinde.

Orfeus i underjorden

Operette af Jacques Offenbach til tekst af Hector Crémieux og Ludovic Halévy. Oversat til svensk og bearbejdet af ndreas T. Olsson. Tilladt over 12 år. Spiller på Malmö Opera til 10. maj.