Thomas Winding fik superstjerne til at sige ja til at dele sit liv med danskerne

En ny udstilling på Den Sorte Diamant stiller skarpt på den australske sanger Nick Cave. Alt er med – fra breve og bøger til personlige dagbøger. Sangeren selv har foreslået at flytte ind på museet under coronaisolationen.

En blå skrivemaskine af mærket Silverreed, brækposer med nedgriflede noter, en bog af John Bergmann og en kærlighedserklæring – »jeg elsker dig meget højt« – skrevet med et barns vaklende skrift. Og midt i det hele Nick Caves skrivebord. Alt er hentet ud af Nick Caves eget hjem og nu placeret i København som del af udstillingen »Stranger Than Kindness« på Den Sorte Diamant. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Sune Berg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Enhver, der kender Nick Caves musik, ved, at sangeren mistede sin teenagesøn i 2015. Sorgen er vævet ind i de efterfølgende album som »Skeleton Tree« og »Ghosteen«, og nu fylder den også gangene på Den Sorte Diamant, der gennem otte nye installationer lader publikum gå ind i den 62-årige australske sangers liv.

Arthur, som sønnen hed, nævnes ikke direkte – men i den lange, mørke gang, der rummer det sidste kapitel af Nick Caves liv, er han alligevel overalt. Som i billederne af de blomsterarrrangementer, som Suzie Bick, drengens mor, hver dag placerer i vindueskarmen i det lille, hengemte værelse, parret ellers ikke bruger. Og i brevet fra Leonard Cohen dateret sommeren 2015, der blot består af ordene: »Dear Nick, I am with you brother«.

Anita Lane, Nick Caves ekskæreste

»Hvis Nick blev ramt af bus, ville han formentlig lige sikre sig, at han kunne skrive historien i sit eget blod, inden han døde.«


Intet er for privat, alt er taget med. Som kunstnerens ekskæreste, Anita Lane, siger i kataloget: »Hvis Nick blev ramt af bus, ville han formentlig lige sikre sig, at han kunne skrive historien i sit eget blod, inden han døde.«

»Nick Cave er interessant, fordi han har så mange facetter. Der er hans sange og hans romaner, og samtidig er der hans selviscenesættelse, der gør, at hans egen historie hele tiden er en del af værket,« fortæller udstillingens kurator, Christina Back, der tog kontakt til Nick Cave i 2017.

Efter et tilløb gik sangeren med til at udstille sit liv og sende 100 flyttekasser med bøger til København, hvor de nu udstilles med sangernes skrivebord, hans notater og over 300 personlige fotografier, effekter og skitser.

»På grund af coronavirus måtte vi sætte Nick Cave på et fly tilbage til England, men han har siden joket med, at han bare kunne være blevet. Alle hans ting er alligevel her, så han kunne bare flytte ind nede i udstillingen,« siger Christina Back.

Thomas Winding-udstilling overtalte Cave

I virkeligheden krævede det en smule overtalelse at få samarbejdet i stand. Først i 2018, da Nick Cave alligevel spillede på Roskilde Festival, kom han forbi museet. Det besøg overtalte ham.

»På det tidspunkt havde vi en totalinstallation med Thomas Winding, som jeg viste Cave rundt i. Jeg har stadig et mentalt billede af ham, stående inde i en lille bitte udgave af Bamses hus, mens han råber »Det er fantastisk!« I den forstand blev Winding den dåseåbner, der fik Cave til at sige ja.«

Herefter gik Christina Back og Nick Cave i gang med at udvælge de ting, der skulle udstilles. De første er fra barndommen som billeder af kirkekoret og et formanende brev fra skolens rektor, der mener, at Cave er kommet i dårligt selskab.

Herefter følger årene i Berlin, hvor Cave gør en karriere ud af sin utilpassethed – som man blandt andet kan læse i brevet til moderen, hvori Nick Cave skriver, at han nu er berliner og ikke går i seng før kl. 4 om morgenen.

Nick Cave ved siden af konen, Susie Bick, og en af hans fire sønner, Earl Cave, under indvielsen af sidste års LACMA Art+Film Gala i Los Angeles. Nu har den australske tusindkunstner været med til at omforme sit liv til en udstilling i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jean-Baptiste Lacroix/AFP/Ritzau Scanpix.

Udstillingens vilde og sammensatte hjerte er dog sangerens kontor. Et raritetskabinet af sangtekster, noter og skitser. Nina Simones aflagte tyggegummi og de vejrdagbøger, som Cave i 2000 begyndte at føre som en form for modgift mod det britiske vejr. »Først tre gode dage og nu dette. Jeg skammer mig«, som der står med skråskrift.

»Arkivmateriale er ikke altid særligt sexet. Det ender tit med at være papir i en montre, og under denne udstilling var jeg interesseret i at se, hvad der ville ske, hvis vi lod kunstneren selv fortælle sin historie«, siger Back og understreger, at udstillingen aldrig har været tænkt som en introduktion til Nick Cave.

»I stedet var det vigtigt, at man også kunne gå ind og få en oplevelse uden at kende ham. Fans vil finde tusind referencer, men for andre er det en sanselig oplevelse, som giver en fornemmelse af et menneske, der går gennem en kunstnerisk udvikling. Et menneske, der tillader sig at være i konstant forandring.«

Blandt årets vigtigste udstillinger

Forandringerne er der nok af. Tiden i sideprojektet Grinderman vises som et frækt peepshow, gæsterne kan belure gennem et hul i en rødmende, lyserød væg. Årene i Berlin, hvor Nick Cave begyndte at dyrke religiøse symboler, er gestaltet med en direkte kopi af sangerens soveværelse fra Kreutzberg. Endelig sendes publikum ind bag en sort dør og hen til et anderledes sorgfuldt og tungt univers.

Det er her, vi fornemmer sorgen over den 15-årige søn, Arthur, der styrtede ned fra en klippe efter at have indtaget LSD. Episoden fik ikke bare Cave til at skrive sangene til de senere album. Han droppede også kontakten med pressen og begyndte i stedet at kommunikere direkte med sit publikum gennem den såkaldte »conversations«-turné, hvor han besvarer spørgsmål fra salen.

Da Nick Cave flyttede til London i 1980, bemærkede han de store rytterstatuer i Hyde Park, som han fandt latterlige og groteske. Han legede med tanken om at lave en storslået hyldeststatue af et almindelige menneske – for eksempel sig selv. Flere år senere lavede billedhuggeren Corin Johnsen en statue af Cave, der nu også står som model på Den Sorte Diamant, der også huser et gammelt tyggegummi fra Nina Simone og adskillige sangtekster. Over klaveret hænger et billede af Cave og hans to tvillingesønner. Den ene, Arthur, døde i 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Sune Berg.

»Det projekt er sindssygt modigt. Det er også del af en sorgproces, som også kan høres i musikken, men der er ikke et særligt rum på udstillingen, der handler om Arthur. Så direkte bliver døden heller ikke berørt af Cave selv. Til gengæld har den betydet, at han har insisteret på at beskæftige sig med de vigtige ting,« forklarer Christina Back, der kan glæde sig over, at magasinet Time Out har udråbt udstillingen som en af verdens mest seværdige kulturbegivenheder i 2020.

Ud ver de otte installationer består udstillingen også af en lydkulisse, som Cave har lavet med sin gode ven, Warren Ellis. Musikstykket er sammensat af blandt andet kirkekor, Leonard Cohen og sange fra Caves udgivelser, og det ændrer sig, efterhånden som man går gennem de otte perioder.

Ifølge Christina Back er udstillingen del af en trend i museumsmiljøet. Ikke bare for at lade kunstnere fylde salene. Lige nu udstiller Gammel Strand også værker af og om Leonard Cohen. Også her er det med andet materiale end de mest gængse.

Christina Back, kurator

»Det ligger meget i tiden. Der er en nysgerrighed omkring, hvad udstillinger kan.«


»Det ligger meget i tiden. Der er en nysgerrighed omkring, hvad udstillinger kan. Traditionelt har udstillinger jo været en slags beholder for værkerne. Nu er der kommet en større forståelse for, at man kan lave alle mulige andre ting – som for eksempel totalinstallationer,« siger Christina Back, der understreger, at udstillingen ikke bekymrer sig om sandheden.

»Nick Cave har lavet sin egen sandhed og genfortalt sin egen historie. Hvis han har sagt, at der kom en mand forbi og skød gennem et billede, så har vi sagt – okay, så skete det. I den forstand er det endnu et greb på virkeligheden og dermed endnu et værk.«

Spørgsmålet er så, hvorfor vi lige skal dykke ned i Nick Cave.

»Fordi det er et indblik i en kunstner, der er nået frem til et tidspunkt, hvor han ikke længere kan omgive sig med falskhed. Som insisterer på at vælge de vigtigste ting i livet, og som har ladet livet forandre sig,« siger Christina Back.

Udstilling »Stranger than Kindness: The Nick Cave Exibition«, Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads, København. Til 13. februar 2021.