Teateranmeldelse: "I dag vil jeg være en af de hårde drenge!"

Betty Nansen Teatret tager legende livtag med fransk succesroman om at være anderledes, en men får ikke helt fat i smerten.

Morten Hee Andersen - af et stort publikum kendt fra TV-serien »Herrens veje« - er alene på scenen i monologen »Færdig med Eddy« på Betty Nansen Teatret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Catrine Zorn

»Jeg har ingen lykkelige minder fra min barndom. Jeg mener ikke, at jeg aldrig i løbet af disse år har følt glæde eller lykke. Men lidelsen er en nidkær magt: Den tilintetgør alt, der ikke hører til i dens univers«.

De barske ord falder i forestillingen »Færdig med Eddy«,der er baseret på den franske forfatter Édouard Louis’ barske og sensationelle selvbiografiske debutroman, »Færdig med Eddy Bellegueule«  fra 2014, om hans opvækst i en fattig og homofobisk landsby i Le Pen-land.

Jeg har ikke læst romanen, men sprogligt minder den sceniske version om en række yngre danske forfattere, der i de senere år har bragt stærke sproglige og stilistiske vidnesbyrd om livet uden for de privilegeredes cirkler. Lone Aburas´ debutroman, »Føtexsøen« (2009,) og Thomas Korsgaards nye og sammenhængende romaner »Hvis der skulle komme et menneske forbi« (2017) og »En dag vil vi grine af det« (2018) har lignende tørre, galgenhumoristisk stemmer, der accentuerer råbet fra skidtspanden og undviger offerrollen. Korsgaards med samme tema som hos Louis. »Færdig med Eddy« kan også minde om en lidt lysere udgave af sidste sæsons sorte »Techno« på Republique og Aarhus Teater, baseret på Niels Henning Falk Jensbys roman fra 2016.

Humoren er beviset på den menneskelige overlevelse, og udfordringen ligger selvfølgelig i balancen, hvor grinet ikke skubber den gru væk, som lyser ud af åbningscitatet.

Fængende nærvær

Anna Balslev, der endnu ikke er færdig fra scenekunstskolen, har instrueret den overvejende stærke tekst, der lidt ærgerligt henfalder til banaliteter mod slutningen, hvor alt skal gå op i lys og rosenblade.

Anna Balslev fortjener ros for en legende, rytmisk iscenesættelse med fornem fornemmelse for det fysiske aspekt i en fortælling om ikke at være hjemme i sin krop – at være et smukt ansigt blandt alle de hårde drenge. Morten Hee Andersen lister, ruller, svæver, kravler rundt i Frederikke Dalums minimalistiske udnyttelse af Edison-rummets industrielle råhed, der er den perfekte kulisse for Eddys barndomshjem i de fallerede fabrikkers skygge.

»Der er således masser af visuel poesi, et skarpt øje for de sociale normer og især for at være anderledes«


Morten Hee Andersen har et fængende nærvær i rollen som Eddy og får også en del ud af alle de sidekarakterer, han hopper ind og ud af. På kornet med hånden i skridtet som de sexsøgende teenagevenner, labil-voldelig som patriark-faren og revy-karikeret som den storrygende mor - der nok har fundet inspiration i Anders Matthesens mor-karakter fra »Terkel i knibe«.

Der er således masser af visuel poesi, et skarpt øje for de sociale normer og især for at være anderledes, men trods en virkelig velspillende Morten Hee Andersen er det, som om det unge hold ikke får helt fat i smerten, men hellere lader øjet slå smut en ekstra gang.

»Færdig med Eddy«. Instruktion: Anna Balslev. Scenografi: Frederikke Dalum. Lyddesign: Asger Kudahl. Hvor: Betty Nansen Teatret, Edison til 10. november.