»Hvis læserne føler sig fremmedgjorte, er det fint«

Kroppe bevæger sig vådt og voldsomt ind og ud af hinanden i Niels Henning Falk Jensbys debutroman, »Techno«. En bog om hård sex og kold kærlighed i det københavnske homo-miljø. Vi har mødt den den 25-årige forfatter.

»Inden bogen var færdig, fik en ven lov til at læse med, og han savnede andre kønsopfattelser,« siger Niels Henning Falk Jensby, der netop har modtaget BogForums debutantpris for sin roman »Techno« »Men det er ikke det, bogen handler om. Den handler om en mandlig homoseksuel krop med et ubegrænset begær.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard

Den store check med de 50.000 kroner troner stadig over sengegavlen i Niels Henning Falk Jensbys lille lejlighed på Nørrebro. Det er kun en lille uge siden, han modtog den som del af BogForums debutantpris for romanen »Techno«. Dagen står stadig som en tåge for ham.

»Jeg var på forhånd blevet informeret om at jeg fik den, men alligevel var jeg sindssygt nervøs. Natten før prisoverrækkelsen kom jeg hjem kl 03.00 om natten, så jeg nåede kun at stå op, stikke mig selv et par lussinger og tage noget pænt tøj på, før jeg skulle ud af døren. Selve overrækkelsen føltes som et black out. Jeg kan godt huske det, men jeg mærkede ikke følelsen«, fortæller Niels Henning Falk Jensby.

Efter prisen og checken og talerne kastede han sig over Bella Centers rigelige fadølsanlæg. Der var oplæsninger og interview på stribe, og oplevelsen af BogForum sluttede først lørdag, hvor Niels og kæresten stjal en fotostat af Rufus Gifford. I dag står papskiltet af den amerikanske ambassadør stadig for enden af deres seng og kigger ud over baggårdens vintermørke.

Det kan virke som krukkeri, når prismodtagere påstår, at hæder kommer som en overraskelse. Sådan er det næppe i dette tilfælde. 28-årige Niels Henning Falk Jensby er debuteret med en benhård og meget eksplicit dannelsesroman fra det københavnske bøssemiljø.

Det er en bog om umætteligt begær og det læses på siderne. Det driver med blod og spyt og sæd, når historiens navnløse fortæller kaster sig over – og under – sin elsker og andre elskere. Det er ikke uden grund, at bogens redaktør har kaldt romanen for »en dannelsesroman for kroppene og ikke for hjernen«.

Fremmedgørelse

Niels Henning Falk Jensby ved godt selv, at hans bog er saftig. Men han benægter, at den skulle bekræfte fordomme om, at homoseksuelle mænd er mere promiskuøse end dem, der har en kone hjemme i sengen. Han har i hvert fald gjort sit bedste for at undgå at bekræfte fordommen.

»Jeg har taget konsekvensen ved at fjerne det lystfyldte. Den sex, vi møder, er meget glædesløs. Og bogens »jeg« har en evig kamp med sig selv om det samme. Han er på kant med sit begær. Han kæmper med lysten til at smelte sammen med andre, samtidig med at han gerne vil beholde sig selv.«

Niels Henning Falk Jensby kalder sig selv en doven læser. Udover Twilight og Harry Potter – generationens populære hovedværker – blev det ikke til meget læsning, før han fyldte 21 år. At søge ind på Forfatterskolen var på ingen måde planen. Den unge Niels arbejdede i Ikea, mens han dagdrømte om at komme med på filmskolens manuskript-linie, men »ansøgsningsdatoen lå vel lidt skævt i forhold til vagtplanen«, og så blev det Forfatterskolen i stedet.

Han kommer fra en mindre by uden for Aarhus, men flyttede hurtigt til København og blev en del af det homo-miljø, som bogen også skildrer. Men selv om historien har lighedstræk med hans egen, så er den ikke en roman, der skal opfattes konkret.

Af samme grund har ingen af bogens personer navne.

»I en tidligere version havde mine personer navne, og der var langt flere beskrivelser, men det blev bare mere interessant at fjerne det. Det fremhævede det mytiske indhold. Måske fordi de her steder findes i hele verden. Den park findes. Den klub findes. Fordi jeg anonymiserede navnene, blev det større end det konkrete«, forklarer Niels Henning Falk Jensby, der heller ikke ønskede at skabe en genkendelig verden.

»Min bog må gerne være en fremmedgørende oplevelse. Generelt er mine personer jo fremmedgjorte. Alt foregår i det skjulte, de tilhører et mindretal og de har et anstrengt forhold til det genkendelige og det normale. De lever ikke en heteronormativ tilværelse, og hvis der sidder et par læsere og føler sig fremmedgjorte i forhold til teksten, så er det måske bare deres tur til at føle sig udenfor.«

Udsatte

Romanen »Techno« skal skildre dem, der er udenfor. Ved at gå ind i deres verden. Og ifølge Niels Henning Falk Jensby er det netop følelsen af at være udenfor, der karakteriserer det homoseksuelle miljø. Han mener, at vi har forskellige oplevelser. Han og jeg. Da jeg påpeger, at vi dog begge er bymennesker, eller bare mennesker, der uagtet seksuel orientering godt kan føle sig udenfor, og måske derfor ikke ser verden så forskelligt, er han dybt uenig.

»Jeg er med på, at vi har fået retten til ægteskab og kan fejre pride en gang om året, men på en måde er det jo også bare et kæmpe stort hold kæft-bolche. Så kan alle gå rundt og sige, at vi har fået det så fint. Men alle undersøgelser viser, at der er flere med psykiske lidelser i det homoseksuelle miljø end blandt heteroer. Der er flere, der er udsatte og føler sig udsatte. Og politisk er det vigtigt at insistere på, at de problemer eksisterer,« siger Niels Henning Falk Jensby. Han fortsætter:

»Alle i homo-miljøet har en barndom og en ungdom. Og følelse af at være udenfor klæber jo til dig i dit voksne liv. Måske er det derfor, at jeg har haft brug for – og bogen har haft brug for – at sige, at disse steder findes.«

Niels Henning Falk Jensby er ikke meget for at sætte ord på, hvilke rettigheder, de danske homoseksuelle mangler. Han vil ikke være talerør for et miljø. Men han vil gerne sige, at det er vigtigt at påpege, at mindretallet findes. Han insisterer på respekt for andre normer og andre ønsker.

»Man skal blive ved med at påpege, at der er folk, der har det anderledes end flertallet. Muligheden for at yde modstand forsvinder, hvis du stiller dig tilfreds«, siger han.

For enden af sengen står papudgaven af den amerikanske ambassadør som evig påmindelse om, at kampen for lighed er i gang. Ikke blot på den amerikanske ambassade, men også som et stort, smilende papskilt i en ung forfatters soveværelse.