Den planetariske tåge NGC 2392 fik øgenavnet Eskimo-nebulaen, fordi dens ydre ringe ligner hætten på en anorak, men fremover vil NASA kun benytte de officielle betegnelser til kosmiske forekomster. Galaksen benævnt siamesiske tvillinger skal fremover også kendes ved det spændende navn NGC 4568. Turen kommer nok snart til fænomener som sort sol, som er betegnelsen for stære, der samles i marsken i enorme flokke. B-7457-solblokker?
Der er også blevet pænt ryddet op inden for musikbranchen. Det californiske band »Slaves« meldte for eksempel tidligere på sommeren, at de skiftede navn på grund af de racistiske konnotationer, men har endnu ikke fået et nyt. Det bliver nok ikke »De slavegjorte«, som ellers er god, ny latin for slaver, eftersom vi skal have det ind med skeer, at slave ikke er noget, man melder sig som frivilligt. »De slavegjorte« ville nok også have for mange … konnotationer.
Pigebandet – undskyld, kvindebandet – Dixie Chicks har ændret navn til The Chicks, fordi Dixie er den uformelle betegnelse for sydstaterne, som jo opfattes som synonymt med slaver. Af uransagelige grunde er det ikke sexistisk at kalde kvinder og piger chicks, dvs. kyllinger.
Pigebandet – undskyld, kvindebandet – Dixie Chicks har ændret navn til The Chicks, fordi Dixie er den uformelle betegnelse for sydstaterne, som jo opfattes som synonymt med slaver. Af uransagelige grunde er det ikke sexistisk at kalde kvinder og piger chicks, det vil sige kyllinger. Der kan man bare se. Det norske band Turbonegro, der oprindelig ville hedde Nazipenis, men blev frarådet det, holder ubegribeligt stand. En komplet liste over alt og alle, der har fået nye navne efter politidrabet på George Floyd kan beses her.
I USA, hvor de som bekendt er bindegale, hedder det ikke længere et master bedroom, men et primary bedroom, ikke en blacklist, men en blocklist, ikke en whitelist, men en allowlist.
Så travlt har vi endnu ikke i Danmark. Her består lektionen i at lære, at det ikke længere er comme il faut at tale om indianere, selv om ordbøgerne indtil videre ikke advarer mod ordet, som tilfældet er med eskimo (»kan virke stødende«) og neger (»oftest nedsættende«). Pæne mennesker siger ikke længere indianer, men oprindelig eller indfødt amerikaner, og det må du godt fortælle de amøber, der laver naturaktiviteter under overskriften »De vilde indianere kommer«, så de med et slag kan blive bedre mennesker.
Aktuelt er der så Kamala Harris. I et læserbrev i Jerusalem Post er der forvirring, for Harris refereres til som farvet, sort, sydasiatisk eller indisk. Så hvad er hun, spørges der. Hun er halvt jamaicansk og halvt indisk, så hun er farvet, det vil sige brun. Før identitetspolitik var hun bare indisk-jamaicansk amerikaner, og i endnu ældre tid var hun mulat, som oprindelig betød muldæsel (»regnes af nogle for nedsættende«). Debatten om, hvad Harris retmæssigt skal kaldes, raser i USA, hvor hun til indernes forargelse oftest bare kaldes sort.
Da Obama blev præsident, verserede den samme diskussion, for hvad var han – sort, farvet, afroamerikansk eller afrikansk-amerikansk? Ritzau landede på farvet. Da vi lærte ham bedre at kende, blev han bare Obama uden farve.
Hvorfor dog ikke nøjes herkomst, som jo er af fordelingsmæssig vigtighed i USA? Det virker storracistisk at stå med paletten i hånden og udføre farvebestemmelser. Vi er jo ikke til demonstration på Nørrebro.
