Stædig, krigerisk og sej. Er du klar til møde din datters kommende rollemodel?

Endnu en Disney-prinsesse ser dagens lys. »Raya og den sidste drage« er en klassisk fortælling om at tro på sig selv, fortalt så flot og spændende, at man helt undværer de indforståede voksenagtige vittigheder, der normalt skal få forældre til at hænge på. En film til tiden, selvom den blev mødt af kritik andre steder i verden.

Heltinden er den første sydøstasiatiske figur i Disneys prinsessefamilie, og filmens instruktør, Carlos López Estrada, har gjort meget ud af at sende filmholdet på research i det sydøstlige Asien for at få en god fornemmelse for lyde, farver og traditioner i Laos, Indonesien, Thailand, Vietnam, Cambodja og Singapore. Alligevel har filmen modtaget kritik for sin skildring af regionen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Disney

Det er ikke ligegyldigt, hvem der er stjernen i Disneys prinsessefilm.

Flere studier har vist, at børn indoptager værdier fra det, de ser, og få ting er genset så tit som de klassiske Disney-film. Især prinsesserne bliver ofte en dominerende rollemodel, der præger pigerne i årevis.

Af samme grund kan forældre med god grund interessere sig for Disneys »Raya og den sidste drage«, der er en effektiv, spændende og utrolig flot tegnefilm, der tror så meget på sig selv, at den er helt fri for de evindelige og indforståede voksenagtige vittigheder, der er med for at få forældre til at hænge på.

Raya er høvdingedatter i Kumandra, et rige, der er præget af ufred med sine naboer, der hver besidder en del af den dragejuvel, der er nødvendig for at besejre de udefrakommende druun, der forvandler alt til sten. Den unge pige beslutter sig at forene rigerne, samle juvelen og genopvække de døde, heriblandt hendes far og dragerne, der bragte vand og regn og fred.

Undervejs samler hun et umage hold af hjælpere, der rækker fra en skurkagtig baby til en elskelig drage (på engelsk stemmelagt til perfektion af rapperen, komikeren, skuespilleren m.m. Awkwafina), der sammenligner sig selv med gruppearbejdets svageste led.

Det er, som det skal være, når Disney er bedst: velsmurt, godt fortalt og eventyrligt.

Disneys mange plager

Disney har været udsat for en del kritik de seneste år. En lang tradition for stereotype kvindeskildringer og kridhvide casts har kastet firmaet ind i en sej kamp for at ændre sit udtryk, og den trend fortsætter i »Raya og den sidste drage«.

Heltinden er den første sydøstasiatiske figur i prinsessefamilien, og filmens instruktør, Carlos López Estrada, har gjort meget ud af at sende filmholdet på research i det sydøstlige Asien for at få en god fornemmelse for lyde, farver og traditioner i Laos, Indonesien, Thailand, Vietnam, Cambodja og Singapore. Særlige konsulenter har været hyret for at sikre, at udtrykket ikke kunne opfattes som stødende, og filmens engelske version er udelukkende indtalt af skuespillere, der har asiatiske rødder.

Der er sket meget, siden Disney gav os deres første prinsesse, den bly og blide Snehvide, hvis eneste superkræfter lå i evnen til at smile og lave mad til syv sure dværge. Raya mangler lidt af tidligere prinsessers charme og har for lidt magi til at slå Anna og Elsa af pinden som pigeværelsets store idoler. Men som filmheltinde er hun både hårdtslående og usædvanligt godt selskab. Her sammen med dragen Sisu (dansk stemme af Lise Baastrup). Fold sammen
Læs mere
Foto: Disney.

Dermed skulle man tro, at Disney kom udenom den diskussion, der opstod, da Pixars »Sjæl« lod hvide skuespillere indtale sorte figurers replikker. Sådan gik det ikke. Disney har fået en del kritik fra dem, der bemærkede, at hele castet kom fra det østlige asien, hvilket tolkes som et tegn på, at Disney betragter hele regionen som ét fedt og ikke skelner mellem det østlige og det sydøstlige asien, som man ellers siger, at filmen er inspireret af. Det er svært at gøre alle glade.

Endnu har ingen hidset sig op over, at mændene stort set er renset ud af universet og nu er begrænset til faderroller, soldater, sinker og børn.

Forsoning og fred

Der er som sådan ikke noget nyt i »Raya og den sidste drage«. Den følger en klassisk skabelon, hvori vores heltinde skal klare forskellige udfordringer for at bringe freden tilbage. Vi har set det før i både »Den lille Havfrue«, »Vaiana« og »Mulan«.

Det er heller ikke nyt, at prinsessen er uden prins. Romantik er ikke Rayas ting. Hun er mere optaget af sin far, sin fremtid og sit forhold til den sære drage Sisu. Hendes tungeste modstander er en jævnaldrende pige ved navn Namaari, der har en goth-agtig klipning, og som omtaler dragerne, som var de et boyband.

Manuskriptet har måske lidt for travlt med at prædike forsoning og fred. I en mindre professionel filmskabers hænder ville det helt klart kamme over, når vi igen og igen får at vide, at det handler om at samarbejde og stole på andre, hvis dragerne igen skal danse på himlen. Men »Raya og den sidste drage« har både charme, selvtillid og spænding nok til at få de oplagte pointer til at glide ned, uden for at det bliver for meget.

Der er sket meget, siden Disney gav os deres første prinsesse, den bly og blide Snehvide, hvis eneste superkræfter lå i evnen til at smile og lave mad til syv sure dværge. Raya mangler lidt af tidligere prinsessers charme og har for lidt magi til at slå Anna og Elsa af pinden som pigeværelsets store idoler. Men som filmheltinde er hun både hårdtslående og usædvanligt godt selskab.

»Raya og den sidste drage«. Premiere på Disney+ 5. marts. Instruktør: Don Hall og Carlos López Estrada. Manus: Adele Lim, Qui Nguyen. Stemmer: Josephine Ellefsen/Kelly Marie Tran – Lise Baastrup/Awkwafina – Samson Rich Zahle/Izaac Wang m.fl.
Varighed: 114 minutter. Kan ses på Disney+ – mod betaling af ekstrabeløb ud over abonnementsprisen – i både en original og en dansksproget version.