Søren Frank guider til weekend i byen: »Barabba kan godt være et småfarligt sted – det har åbent til sent og udvikler sig ofte til en slyngelstue«
Hver uge guider Berlingskes AOK-redaktion til det København, vi elsker. I dag er det mad- og vinredaktør Søren Frank, der guider til en weekend med Claus Meyer-film på CPH:Dox, nye streetfood-stande og frisk torsk fra Vedbæk Havn.
Søren Frank guider til en weekend i byen - her Broens Gadekøkken på Christianshavn.
Siden Claus Meyer i 2012 søsatte sit social-gastronomiske projekt Gustu i La Paz – hovedstaden i Latinamerikas fattigste land, Bolivia – har jeg har haft en drøm om at besøge stedet. Gustu fungerer dels som gourmetrestaurant drevet efter Noma-agtige dogmeprincipper om kun at arbejde med helt lokale råvarer i sæsonen, dels som kokkeskole for socialt belastede unge. De første fem år var gryderne med stor succes styret af danske Kamilla Seidler, som blandt andet opnåede at blive valgt som Latinamerikas bedste kvindelige kok.
Jeg har desværre endnu ikke haft lejlighed til at løse billet til La Paz, men så er det jo så meget mere heldigt, at der nu er lavet en dokumentarfilm om projektet. I filmen følger vi de to kokkeelever Kenzo og Maria Claudia i køkkenet, på alligatorjagt og hos familierne hjemme i landsbyen og junglen, hvor roden til Gustus succes i mere end én forstand ligger.
Del:
Andre læser også
Kultur
Søren Frank: Jeg gjorde mit livs bedste vinkøb på Ydre Nørrebro
Kultur
Er orangevin den nye rosé?
Kultur
Søren Frank: Glimrende ølbar går i en lang bue uden om midterstriben