Mellem en kedelig og rodet plads og en smuk og fredelig plads ligger Trinitatis, der ud over at have et prægtigt barokinteriør også skiller sig ud ved at være en kirke med ikke færre end fire orgler.
Dem vender vi tilbage til. Først det med placeringen mellem stemningsmæssigt forskelligartede pladser. Plads er måske en noget ambitiøs betegnelse for fortykningen af Landemærket lige ved Rundetaarn. Det er sådan et æstetisk og funktionelt lidt sølle og forsømt sted med et mismodigt træ, et cykelstativ, der forslår som en skrædder i Helvede, og så – for nu at blive i de sjælelige lokaliteter, der modsvarer kirkens tilværelsestolkning – nogle af de satans løbehjul, der flyder alle vegne og gør den københavnske dagligstue endnu mere rodet. En skulptur af afdøde Anders Tinsbo har fået selskab af et par plinte. Det er ikke kunst. Det er ikke minimalistiske skulpturer. Det er nødtørftig terrorsikring.
