Mindst 120.000 bilister passerer hvert døgn Jarmers Plads. I dag et af de måske mest travle trafikknudepunkter i det indre København. Men udgangspunktet for fortællingen er langt mere stille. Det er et digt, der måske ikke er stor poesi, men som alligevel rummer tidløs sandhed.
»Hvad gaar der af dig, min Fødeby?/ Hvilken Byggen og Roden/ Jeg kender dig næppe/ Du bliver som ny, aldeles på Moden.« Og digtet fortsætter med en vemodig beklagelse over, at det, der forsvinder, som var hyggeligt og fortroligt, til fordel for »store Planer, fine Ideer og Spekulationer«, ikke har de samme kvaliteter. Ligesom historien og fornemmelsen af kontinuitet og sammenhæng forsvinder.