Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Snart vender talkshowværten Ellen DeGeneres tilbage til skærmen. Den nye sæson af programmet får premiere 21. september.
Det sker efter en tid, hvor hun er blevet anklaget for at have opført sig ondskabsfuldt overfor sine ansatte på »The Ellen DeGeneres Show«. Anklagerne mod showet har også handlet om mobning, racisme, og at medarbejdere er blevet fyret for at tage sygeorlov. Arbejdsmiljøet er også kort og præcist blevet kaldt »giftigt«.
De mange anklager, som først blev ført frem i mediet Buzzfeed, har medført, at en stribe af medarbejdere – herunder topproducere – har forladt »The Ellen DeGeneres Show«. Ellen DeGeneres fortæller i en pressemeddelelse om, hvad der er i vente.
»Jeg kan ikke vente til at komme tilbage på arbejde og tilbage til vores studie. »Og ja, vi kommer til at tale om det,« lyder det fra Ellen DeGeneres.
Ordlyden i den sidste sætning har fået stribevis af amerikanske medier, herunder CNN, til at slå fast, at ordet »det« refererer til de mange anklager, som er blevet fremlagt af tidligere ansatte i løbet af de seneste måneder.
En intern undersøgelse har forsøgt at klarlægge, om der er hold i de mange anklager om både mobning, racisme og sexchikane. Og i august undskyldte Ellen DeGeneres grædende til sine ansatte i en virtuel sammenkomst med over 200 ansatte, skriver Variety.
Hun vedstod sig, at hun »ikke er perfekt«, og at lederne på showet ikke har handlet på den bedst tænkelige måde.
På samme måde blev det slået fast, at undersøgelsen af arbejdsmiljøet ikke fandt grund til at tro, at der har været »systematisk« racisme på settet. Men konklusionen blev, at der skal gøres mere i diversitetens og mangfoldighedens navn.
»Allerede første dag på vores show fortalte jeg alle, at »The Ellen DeGeneres Show« ville være et sted med glæde – ingen ville nogensinde hæve deres stemme, og alle ville blive behandlet med respekt,« har DeGeneres tidligere skrevet i en e-mail til sine ansatte:
»Naturligvis ændrede noget sig, og det er jeg skuffet over.«