Signe Wenneberg: »Jeg tænker virkelig, at vores egen dronning må sidde og græmme sig«

Med sagen om gennemrenoveringen af det historiske Holckenhus bliver der sat et nødvendigt fokus på stribevis af »hovedløse« renoveringer, der finder sted i hele landet, mener forfatter Signe Wenneberg. Hun opfordrer til, at man ikke skal reparere noget, der ikke er i stykker.

»Vi skal skynde os at ændre lovgivningen, så det bliver uattraktivt at smadre gamle ejendomme for egen vindings skyld. Det tjener os ikke som land og byer,« siger forfatter Signe Wenneberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Onsdag lagde forfatter Signe Wenneberg et billede op på Instagram af facaden på en bygning i Indre By i København. Bygningen er, som mange andre bygninger i København, indhyllet i et stillads.

»Perfekte gamle vidunderligt snedkererede og velplejede vinduer tages ud og udskiftes med bras,« skriver Signe Wenneberg i opslaget, hvori hun kritiserer, at gamle og stadig velfungerende vinduer ryger i den store ovn i de danske kraftvarmeværker, og at der i dag gives tilskud til sådanne vinduesudskiftninger.

Gennem årtier har Signe Wenneberg sat fokus på det ifølge hende forfærdelige ved, at der i dag renoveres i historiske bygninger i en grad, der slet ikke er nødvendig. For de gamle vinduer f.eks. er langt bedre end de nyproducerede termovinduer, som ikke kan holde sig gode tilnærmelsesvist så længe som de gamle vinduer, der sidder og har siddet i bygninger i det gamle København.

Hun har sågar skrevet en bog om at bygge bæredygtigt. »Byg bæredygtigt,« hedder den. Det gjorde hun for fire år siden, men den vakte ikke interesse og blev brændt. Nu er der den forskel, at folk lytter, når hun taler om gamle vinduer. Og det skyldes flere ting, bl.a. sagen om det historiske Holckenhus og den grønne dagsorden, der hastigt vinder frem.

»Jeg siger det samme som fagkundskaben: »If it ain't broken, don't fix it.« Vi har haft en kultur, der har handlet om at holde gang i hjulene og skabe vækst, der har været unødvendig. Der er blevet givet tilskud til hovedløse vinduesrenoveringer og sat nye vinduer af enten hurtigtvoksende, blødt træ eller af plads. Disse vinduer kan holde i 15-20 år, og det er meget klimabelastende og unødvendigt.«

»Det vil være en kulturel fattiggørelse af byen,« har kunstner og beboer i Holckenhus Kaspar Bonnén sagt til Berlingske: »Vi mister de steder, hvor den vigtige historie har fundet sted. Vi ligger lige ved siden af Glyptoteket, Nationalmuseet og Københavns Museum, hvor man fylder historien. I Holckenhus er der fortsat folk, der arbejder kunstnerisk. Man burde holde fast i de steder, hvor historien fortsat skabes.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Signe Wenneberg

» Vi skal skynde os at ændre lovgivningen, så det bliver uattraktivt at smadre gamle ejendomme for egen vindings skyld.«


Bygninger bliver smadret

Signe Wenneberg ser vinduesudskiftning, hvorend hun går. Og hun ser det som et symptom.

»Jeg kunne gå rundt i 20 minutter tæt på dit kontor i Pilestræde og tage ti billeder af igangværende projekter, hvor man flår vinduer ud og kyler dem ned i containere. Men det sker også i provinsbyer,« siger hun.

Det er et symptom på, at der kan tjenes penge på at renovere de gamle bygninger. Præcis som det sker lige nu i Holckenhus, hvor gamle mahognidøre bliver malet hvide, og mønstrede lofter bliver sænket og bliver ensrettet og hvide. Og hvor også vinduerne bliver udskiftet.

»Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg tænker, at Dronningen sidder og græmmer sig. Hun går op i arkitektur, æstetik, bygningsbevarelse, arkæologi og kunst. Jeg tænker virkelig, at vores egen dronning må sidde og græmme sig over den lov, der gør, at man kan smadre bygninger for at sætte huslejen op,« siger Signe Wenneberg.

»Om ikke andet må vi i respekt for hende lave en bygningsbevaringslov til hendes næste fødselsdag. Vi skal skynde os at ændre lovgivningen, så det bliver uattraktivt at ødelægge gamle ejendomme for egen vindings skyld. Det tjener hverken vores land eller vores byer.«