Kvindemuseet i Aarhus skifter navn til KØN. Ifølge museumsdirektør Julie Rokkjær Birch skal det nye navn afspejle, at ligestilling er for alle. Derfor udvidede museet allerede i 2016 sit område fra kvinders kulturhistorie til kønnenes historie.

Da planerne om et navneskifte blev meldt ud tidligere på efteråret, udløste det voldsomme reaktioner på de sociale medier, hvor kvinder rasede over, at museet nu også skulle inkludere mænd.