Coronavirussen koster de danske restauranter dyrt. Berlingske var forbi Aamanns i Indre København og restauranten Rambla i Ørestad. Begge spiseteder har oplevet på nært hold, hvordan Danmark pludselig blev stille.
Tomme borde og stole, så langt øjet rækker, og en stilhed, der kun bliver brudt af en ringende telefon. Tjeneren på Restaurant Rambla griber ud efter telefonen, men begejstringen forsvinder hurtigt fra hans ansigt. Det var heller ikke en ny reservation.
»Folk spørger som regel, om det er nødvendigt at bestille bord, men i den tid, vi er i nu, er der altid plads,« konstaterer tjeneren på Rambla, som han står der, omgivet af tomme borde.
På restauranten Aamanns 1921 i det indre København har telefonen også ringet hele morgenen, da Berlingske besøger stedet torsdag. Med afbestillinger både fra private, der ikke længere tør bevæge sig ud til middag, og fra større selskaber. Restaurantens frokost- og selskabsafdeling er også blevet kimet ned med afbestillinger af frokostordninger fra virksomheder, der har sendt personalet hjem, og fra selskaber, der ikke når frem alligevel. Det er virkeligheden for mange af landets restauranter netop nu.
Desperationen er til at tage og føle på, når man ringer rundt til restauratørerne. De næste måneder plejer at være dem, hvor restauranterne tjener deres penge efter de stille vintermåneder. Nu gruer de for, hvordan de skal komme helskindet gennem foråret uden at afskedige personale eller i værste fald lukke helt. For situationen ændrer sig minut for minut, og det mærker Berlingske også, da vi besøger to restauranter i København.
En opgørelse lavet af bookingudbyderen Dinnerbooking.com fra onsdag 4. til tirsdag 10. marts 2020 viser, at der er blevet lavet 6.000 færre bookinger end på samme tidspunkt i 2019. Det var før landet blev lukket ned onsdag, så allerede på det tidspunkt var restauranterne ramt.
Hos brancheorganisationen Horesta har de modtaget hundredevis af bekymrede opkald fra deres medlemmer. De er ikke i tvivl om, at restaurationsbranchen vil tabe milliarder af kroner på coronakrisen.
»Det er et hårdt pres på branchen fra den ene dag til den anden, så det gør rigtigt ondt. Vi frygter, at det fortsætter, og at der er virksomheder, som bukker under, hvis ikke de får økonomisk hjælp meget hurtigt,« siger administrerende direktør i Horesta Katia K. Østergaard.
På Aamanns 1921 i København har tjenerstaben samlet sig i en rundkreds til en briefing, inden de slår dørene op for frokostgæster klokken 11.30. Men i dag er ikke, som dagene er flest på Aamanns, og frygten for, at gæsterne ikke træder ind ad døren, har lagt sig som en tung dyne over rummet.
Det er morgenen efter, at Mette Frederiksen onsdag aften på et pressemøde lukkede store dele af Danmark ned. Så der hænger sedler om at beskytte sig mod coronavirus på restaurantens facade, og på baren står der håndsprit. Her dufter ikke af mad, som man kunne forvente, men derimod klinisk rent.
»Afsprit alt, hvad folk er i kontakt med: Dørhåndtag, menukort, tør bordene af, og få dem ud at vaske hænder, lige så snart de træder ind ad døren,« lyder det fra restaurantens ejer, Adam Aamann.
I dag har de 21 reservationer i bogen. Det kan lyde af mange, men sammenligner man med de 100 spisende gæster, restauranten normalt har på en almindelig torsdag, er tallet skuffende. Og så er de slet ikke sikre på, at alle møder op. I aften har de nemlig ingen reserverede borde, og det er aldrig sket før.
»Vi holder lukket i aften, men vi har stadig bookinger fredag og i weekenden, så der kører vi videre som planlagt. Ring til dem, og tjek op på, om de stadig kommer,« lyder beskeden til tjenerne.
Beslutningen om at holde lukket i aften har været svær. Det samme er det at skulle gribe telefonen for at høre, om gæsterne stadig vil komme. Det er underligt lige pludseligt at »skulle bede sin gæster vaske hænder som det første«, og at skulle udleve sin passion for mad i en tid, hvor ingen har lyst til at gå ud at spise, fortæller Adam Aamann. Lige nu holder de vejret.
»Uvisheden er vildt ubehagelig. Vi sidder hele tiden og arbejder med nogle scenarier og er nødt til at tage forholdsregler og minimere personalegruppen i en eller anden form, samtidig med at vi selvfølgelig stadig satser på at komme ud på den anden side,« siger han.
Derfor tager de én dag ad gangen, for de sidste dage har han måttet se til, mens situationen er »eskaleret time for time«.
»Det er et dag-til-dag-valg. Jeg kunne aldrig drømme om at drive virksomhed på den måde normalt og sige: »Nå, men så er der ikke nogen i bogen, så lukker vi«. Det er et valg, vi har taget, efter at vi i går aftes alene havde 15 gæster på en onsdag, hvor vi i hvert fald ville have 40 til 50 mennesker normalt,« siger han.
Timo Hoffmann ejer restauranten Rambla i Ørestad. Med en restaurant, der især lever af gæsterne fra arrangementer i Royal Arena, konferencer i Bella Center og de mange konferencehoteller i området, har han set gæsterne forsvinde. Han er bekymret over udviklingen, for han mener, at hans to restauranter er vigtige for at skabe liv i området.
Han gik fra at have en fuldt booket restaurant til en tom, da Melodi Grand Prix i Royal Arena ikke længere havde tilskuere til showet. Her valgte han at give 50 procent rabat for at holde fast i gæsterne, og det sidste par dage har han også tilbudt rabatter for at lokke gæsterne til.
»Det har væltet ind med aflysninger, og det kan koste os dyrt resten af året. Vi følger udviklingen nøje og reagerer herefter, men situationens alvor har gjort, at jeg har været nødt til at gøre et eller andet. Jeg har tænkt mig at kæmpe til sidste blodsdråbe, for jeg kan ikke sidde og se til, mens alle mine gæster forsvinder,« siger han.
Tilbage hos Aamanns er køkkenet i fuld gang med at folde bokse til takeaway. For mens danskerne bliver væk, er salget af takeaway til private steget. Torsdag var antallet af ordrer fra udbringningsservicen Wolt blandt de højeste, man kan huske at have oplevet.
Tjeneren bevæger sig rundt i restauranten blandt de tomme borde, retter lidt på bestikket og går videre igen. Han kaster et blik på planen over besatte borde i restauranten. Sidste år var næsten alle borde fyldt, nu sidder der to mennesker, som har restauranten for sig selv.
Der er så stille i lokalet, at man kan høre bestikket klirre mod tallerkenen hos de to spisende gæster.
»Vi kan tydeligt mærke det, og det er lidt trist at møde ind til det her. Det er jo lidt sjovere, når der er mange gæster,« siger han.
Dagen efter Berlingskes besøg torsdag formiddag, ringer Aamanns tilbage. Situationen har nu udviklet sig så meget, at de har valgt at tage en mere drastisk beslutning. Fra mandag vil de lukke alle deres restauranter og kun holde åbent i deres takeawayrestaurant på Østerbro, Aamanns Deli & Take Away.
»Vi holder åbent i restauranterne indtil mandag og satser benhårdt på vores takeaway. Vi kan allerede nu se, at det ikke giver mening at blive ved med at holde åbent, for vi har et kæmpe madspild og ansatte der ikke har nok at lave,« siger Adam Aamann.
De sidste par dage med få kunder har været brugt som en tænkepause og givet ham tid til at træffe den svære beslutning.
»De sidste tre dage har føltes som tre uger, og vi har måttet tage beslutninger, der hele tiden har ændret sig. Når man har været igennem det, bliver man nødt til at tage nogle drastiske beslutninger, for vi tror også, at der vil komme et påbud før eller siden. Jeg kan ikke beskrive, hvor hårdt det er at skulle afskedige folk med hård hånd. Vi håber jo på at kunne åbne inden for en overskuelig fremtid igen, hvor vi vil byde alle vores medarbejdere velkommen tilbage,« siger han.
Nu skal alle kræfter sættes ind på takeawayrestauranten, for folk skal jo stadig have mad, lyder det.
»Der er ikke mere usikkerhed ved at bestille takeaway, end der er ved at gå ned og købe mad i supermarkedet. Folk vil fortsat gerne spise dejlig mad og have noget, de ikke selv er i stand til at lave. Vi regner ikke med at få en stor omsætning, men det er også en måde at redde vores ansatte,« siger Adam Aamann.
Også hos Rambla vil de nu satse benhårdt på takeaway. Da vi ringer til Timo Hoffmann fredag, er han lidt opgivende i stemmen. Nu er situationen »dybt alvorlig«, siger han. Han fortæller, at han vil følge myndighedernes anvisninger, men fortsat holder restauranten åben. Han vil give rabatter og relancere restauranten med et bistrokoncept, blandt andet ved at satse på smørrebrød og takeaway til erhvervsfolkene i de omkringliggende kontorbygninger. Det er måske restaurantens sidste livline.
»Hvis ikke vores strategi med takeaway lykkes, så bliver vi meget hurtigt truet på vores eksistens. Det er spørgsmålet om at komme igennem de første uger, men der er ingen grund til at tro, at det kun varer to uger. Og hvis det varer længere tid, er jeg nødt til at prioritere. Jeg ejer tre restauranter, og jeg kan ikke holde liv i dem alle,« siger han.
