Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har selv givet bolden op til det, som nu kan munde ud i et kompliceret spil om afrikansk kunst.
»Jeg kan ikke acceptere, at en stor del af adskillige afrikanske landes kulturarv befinder sig i Frankrig. Der er historiske årsager til det, men der er ingen gyldig, retfærdig grund til, at det skal blive ved med at være sådan,« sagde Macron sidste år i Ouagadougou, hovedstaden i Burkina Faso.
Da han kom hjem til Frankrig, bestilte han en rapport, som skulle kortlægge problemet med kunst, som uretmæssigt blev ført ud af afrikanske lande i kolonitiden. Rapporten offentliggøres fredag, men pressen har allerede kunnet offentliggøre hovedpunkter fra den.

Rapportens forfattere har besøgt Mali, Senegal, Cameroun og Benin, og de er kommet frem til, at 46.000 af de 90.000 afrikanske genstande, som opbevares på Musée du quai Branly, et museum i Paris med fokus på ikke-europæisk kultur, er erhvervet mellem 1885 og 1960 og bør tilbageleveres
Rapportens forfattere anbefaler, at den franske lovgivning ændres, så de pågældende genstande kan komme tilbage til de lande, hvor de kommer fra, og Emmanuel Macron har ifølge The Guardian tilkendegivet, at tilbageleveringen skal ske inden for de næste fem år.
Under rejserne i de afrikanske lande oplevede rapporten forfattere, at deres opgørelser over afrikansk kunst, der befinder sig i Frankrig, gjorde stort indtryk på afrikanske museumsfolk og forskere.
»De har aldrig haft adgang til disse systematiske lister. Højt uddannede forskere og lærere troede ikke deres egne ører, da vi fortalte dem, at så mange af deres landes kulturgenstande befinder sig på Musée du quai Branly,« siger en af rapportens forfattere, den franske historiker Bénédicte Savoy, til den franske avis Libération.
Nu føles det, som om vi kun er et skridt fra at få vores historie tilbage.Marie-Cécile Zinsou
Som en start har forskere fra Benin anbefalet, at paladsdøre, troner og statuer, stjålet fra Abomey, der var hovedstad for det gamle kongerige Dahomey, bliver leveret tilbage.
»Nu føles det, som om vi kun er et skridt fra at få vores historie tilbage,« siger Marie-Cécile Zinsou, datter af Benins tidligere premierminister og præsident for en kunstfond, til The Guardian.
Krav mod europæiske museer
Den opsigtsvækkende rapport kan komme til at bane vej for andre krav mod europæiske museer og samlinger, som indeholder store samlinger af genstande, som er bragt til Europa i kolonitiden.

Så sent som tirsdag besøgte en delegation fra Chile British Museum i London for at få en af de berømte menneskelignende statuer på Påskeøen tilbage.
En britisk fregat bragte i 1886 statuen til Storbritannien, hvor den blev foræret til dronning Elisabeth, som senere gav den til British Museum, hvor den har befundet sig siden. Nu ønsker Chile statuen tilbage, fordi den repræsenterer en vigtig del af Påskeøens historie.
British Museum har modtaget en række krav fra andre lande. Mest kendt er Grækenlands krav om at få den såkaldte Parthenon-frise, som i begyndelsen af 1800-tallet blev sejlet fra Grækenland til England og i dag er udstillet på museet trods årelange diskussioner om tilbagelevering. Frisen er en af museets absolut største attraktioner.
Herhjemme har bl.a. Italien ønsket at få romerske kunstgenstande udleveret fra Glyptoteket i København.