Rane Willerslev oplevede det totale kollaps, og det tog mange år at komme ud på den anden side

Antropolog Rane Willerslev er ikke færdig med eventyr, men han behøver ikke længere at rejse til den anden side af jorden for at opleve fremmede mennesker og få udvidet sin horisont. I stedet er han nu taget på opdagelsesrejse i familielivet.

Rane Willerslev fortæller om sin opvækst, sit familieliv, og om hvor vigtigt det er at blive ved med at lege hele sit liv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rane Willerslev
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvilket barndomsminde står stærkest i din erindring?

»Jeg sejler rundt i en kano med min tvillingebror og min far på en svensk skovsø. Vi er nøgne i kanoen alle sammen, og søerne er meget mørke – helt sorte faktisk – fordi der er så meget jern i dem. Det føltes vildt og farligt og sårbart på grund af mørket, men også smukt og spændende. Der er åkander og guldsmede. Der er trygt i kanoen. Og alligevel ikke helt, for min far var jo også en mand af den gamle skole. Han blev født i 1915 og var 30 år ældre end min mor. Det var altid et eventyr med ham, men man vidste aldrig, hvornår man ville blive smidt i søen. Det hele var dragende og farligt på en og samme tid.«

Hvilken betydning fik det minde for dit senere liv?

»Du kan lære så meget gennem leg, fordi det ikke bare er hovedet, men hele kroppen, der erfarer og lagrer viden, når du leger. Særligt kropsligt,« siger Rane Willerslev. Fold sammen
Læs mere
Foto: DR.

»Eventyret blev vækket i mig. Min bror og jeg tænkte kun på alle de verdener, der kunne opleves. Det var der, at drømmene om de store rejser blev skabt. Vi ville nu læse rejseberetningerne fra de store ekspeditionsfarer, og i Sverige afprøvede vi så deres overlevelsesteknikker sammen med vores far. Vi lærte, at hvis du skal kunne klare dig i naturen, så må du lære den at kende og gå ind på dens præmisser. Det bliver en måde at leve på, hvor du ydmygt ræsonnerer med den, men samtidig får en iboende tillid til, at du kan overleve, hvis du udsættes for naturens vilde kræfter.

Helt lavpraktisk lærte jeg, at du altid skal have en spade med dig på en vinterekspedition, for så kan du grave dig ned i en bivuak, fastholde nul grader, og overleve til en snestorm er passeret. Og at du må bide tænderne sammen, når du skal slæbe en rygsæk på 32 kg, og derfor kigger mere ned i jorden, når du går, end ud på de store naturoplevelser.«

Hvad er den vigtigste sætning, du hørte som barn?

»Den kom fra min mor, der altid sagde: 'Bliv ved med at lege'. Det er en utroligt klog sætning. For det handlede ikke bare om, at min bror og jeg helt konkret fortsatte med at lege, da alle var stoppet med Playmobil og LEGO. Det handlede også om, at vi skulle blive ved med at have en legende omgang med livet.

Du kan lære så meget gennem leg, fordi det ikke bare er hovedet men hele kroppen, der erfarer og lagrer viden, når du leger. Særligt kropsligt. Du omsætter det, du får at vide, til handling og muskelhukommelse. Og det er, når du leger, at du stimulerer fantasien og får nye ideer.

Min far var mere den klassiske akademiker. Men han læste til gengæld mange bøger op for os om vikingerne og digtede sine egne historier, som min bror og jeg legede videre på. Jeg prøver stadig at finde plads til legen i mit arbejdsliv – at være forsker handler i høj grad om at være spontan, intuitiv og legende.«

Hvad lærte livet dig i dine ungdomsår?

Rane Willerslev arbejder som direktør for Nationalmuseet, men cv'et er langt og indeholder både titler som forsker og opdagelsesrejsende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.

»At leg ikke gør det alene. Hårdt arbejde er også vigtigt. Jeg var ikke særlig glad for folkeskolen. Der sad jeg mest og kiggede ud af vinduet og drømte mig væk.

Jeg var dårlig til færdighedsregning og retstavning. I gymnasiet blev mine forældre skilt, og min bror og jeg flyttede med min far. Der fik jeg min boglige vækkelse, og jeg opdagede hvor meget, der skulle indhentes. Min far var pensionist på det tidspunkt, så han havde tiden til at bruge tid på os. Før var han en autoritær og lidt skræmmende skikkelse, men i de år kom vi virkelig tæt på hinanden. Han læste med os og talte stoffet igennem med os. Han viste os værdien ved fordybelse. Det var en kæmpe øjenåbner og en stor, stor glæde for mig. Og det gjorde samtidig, at jeg fik et nyt syn på min far.«

Var skolen et fristed, et fængsel eller en øjenåbner?

»Folkeskolen var et fængsel. Gymnasiet var mit fristed og min øjenåbner. Jeg var særligt begejstret for oldtidskundskab. Det var helt utroligt fascinerende. Især da vi var på studietur til Athen og så alt det, vi havde læst om. Efterfølgende overvejede jeg at læse arkæologi, men det blev altså antropologi. Måske jeg valgte forkert? Det er ofte nemmere at tale med de døde mennesker end de levende.«

Hvornår følte du dig voksen første gang?

»For mig har det været en gradvis proces. Første gang var, da jeg fik børn og opdagede, at nu havde jeg pludselig ansvar for noget udover mig selv. Men det var særligt, da jeg blev skilt, at jeg måtte blive voksen.

Jeg havde jo fortsat mit eventyrlige liv efter, at vi fik børn, og da min kone på det tidspunkt ikke gad at vente mere på mig, var det jo et kæmpe chok. Jeg havde slet ikke set det komme, og lige pludselig skulle jeg have mine piger alene, sørge for alt det praktiske og lave mad til dem. I starten lavede jeg parisertoast morgen, middag og aften. Men det gik jo ikke, og jeg måtte tage mig sammen. Heldigvis kommer der altid noget godt ud af en stor krise.

Nu værdsætter jeg familielivet langt mere, og jeg har ikke behov for at være på ekspedition hele tiden. Nu er det er et nyt eventyr, jeg udforsker, og som jeg har fundet en meget stor glæde i. Det hverdagslige er blevet eksotisk for mig, og jeg forstår nu, hvorfor folk vægter familielivet så højt.«

Hvornår har du følt dig mest afmægtig?

»Det var uden sammenligning ved skilsmissen. Der oplevede jeg det totale kollaps, og det tog mange år for mig at komme ud på den anden side. Det var ret naivt, at jeg ikke havde set det komme. Jeg vidste, der var problemer og utilfredshed i forholdet, men jeg havde ikke forestillingsevnen til at se, at jeg kunne blive forladt. Jeg kom kun videre ved at tage en dag ad gangen. Den første tid var besværlig og utryg, for hun flyttede til København, og jeg blev i Aarhus og måtte nu pendle mig igennem den nye 10/4-tilværelse.«

Hvilken livslektie vender du oftest tilbage til?

»Du skal følge dine drømme og dit hjerte i alle dine livsvalg,« siger Rane Willerslev. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stine Bidstrup.

»At du skal følge dine drømme og dit hjerte i alle dine livsvalg. Mine børn og deres generation er så ekstremt optaget af karakterer og af at være målrettede, men livet former sig godt, hvis du følger dine drømme.

Du kan alligevel ikke planlægge din fremtid. Du kan ikke vide, om der er optur eller nedtur på vej. Du kan ikke skabe kontrol, men du kan navigere efter hjertet. Det lyder hippieagtigt, og jeg forstår godt, hvorfor karakterer kan føles så vigtige. Det er svært at sige til mine børn, at det hele løser sig, og det skal de ikke spekulere på. Men jeg prøver at etablere selvværd i dem og give dem troen på, at de er gode nok. Det kunne min egen far ikke finde ud af, men det gjorde min mor og min mormor så. De viste den ubetingede, grænseløse kærlighed.«

Hvad har vist sig at være den mest lykkebringende omstændighed i dit liv?

»At have fået min nuværende kone og mine tre børn. Det er værd at ofre rejser og eventyr for alt det, jeg har fået i familien. Jeg fortryder ikke det, jeg har gjort i fortiden, men at opdage den enorme værdi, der ligger gemt i familielivet, i så sen en alder har været en stor og smuk gave.«

Hvor henter du fortrøstning på dage med mismod?

»Primært hos min kone og mine venner. Det er afgørende at have en lille gruppe mennesker tæt på dig, du kan vende dine problemer med. Det indre liv roder mindre, når der har været et eksternt blik på det.«

Hvilken livslære vil du gerne give videre til den kommende generation?

»Bliv ved med at lege og følge din interesse. Lad dig ikke bremse af bekymringer for fremtiden. Lad passionen og legen styre dit liv.«