Magten over skindene

Rene Willerslev er videnskabsmanden, der har skrevet ph.d.-afhandling om jukagisernes åndetro ved Cambridge University; men han er også vovehalsen, der er optaget i Eventyrernes Klub for sine halsbrækkende oplevelser som pelsjæger i det nordøstlige Sibirien, hvor det fryser ned til 65 grader.

I »På flugt i Sibirien« er det eventyreren, der fortæller. Men den forslugne læser får samtidig og ganske umærkeligt en god del interessant antropologi og zoologi præsenteret i løbet af det dramatiske handlingsforløb. Jægerfolkets naturforbundne religøse ritualer og kulturelle skikke, deres animistiske åndetro og deres dagligdag, en levevis præget af 300 års ubrudt jagthistorie. Fra tsarstyret, gennem Stalin-tiden over kommuniststyret og nu ind i mafiavældet, der foruden så meget andet også interesserer sig for den økonomiske side af zobeljagten. Disse politiske omvæltninger må jægerfolket døje, og herom fortæller Willerslevs roman også.

Rane Willerslev: »På flugt i Sibirien. Zobeljagt, russik mafia og 65 minusgrader«. 204 s 250 kr. Gyldendal.