Sussi og Leo var i de ironiske 1990ere et kitchet tilløbsstykke på spillestedet Skansen i Skagen, og i DR3s nye serie »Pludselig boede jeg hos Sussi og Leo« er de da også en opvisning i dårlig smag og pinlig opførsel.
Totalt cringe, som de unge siger. Men de er også meget mere end det. To excentrikere, der nyder friheden ved at være sig selv. En forretningsmodel baseret på lige dele aflæsning af tidsånden og afstandstagen til tidsånden. Og så er de en i virkeligheden konservativ fortælling.
Børn af depressive forældre har ikke nødvendigvis bedst af en skolepsykolog. Lukas har for eksempel bedst af at blive sat til at hive den røde velour af væggene i Sussi og Leos bollerum.
I DR3-serien bliver Sussi og Leo bonusforældre for en 16-årig dreng med en depressiv mor. Hun har mistet taget om sin tilværelse, og selv om hun bor på en af de mindre grene på familiens stamtræ, bliver hun tilbudt at flytte ind i popduoens firlængede gård i Nordjylland. Eller måske ikke helt tilbudt, snarere beordret. Sussi ringer en dag og fortæller, at fra i morgen bor hun der med sønnen Lukas.
Hvorfor? Fordi man i stærke familier tager et ansvar for hinanden. Psykiske problemer er ikke automatisk et anliggende for velfærdssamfundet, ligesom børn af depressive forældre ikke nødvendigvis har bedst af en skolepsykolog. Lukas har for eksempl bedst af at blive sat til at hive den røde velour af væggene i Sussi og Leos bollerum.
»Pludselig boede jeg hos Sussi og Leo« er noget af det fineste og mest rørende, jeg længe har set på DR.
Det er svært ikke at udvikle et regulært girl crush på Sussi, som håndfast kærligt får den lille familie på ret køl, samtidig med at hun ordner hjemmet, passer familiens mange dyr, kysser på Leo, laver millionbøf og havearbejde, kører tourbus, optræder og derudover giver gode råd om sex og kærlighed til Lukas. Hun er gjort af samme stof som den livslange kærlighed og den familie, man kun kan drømme om at blive omfavnet af.
Og ja, vel er hun for meget, når hun uopfordret forsyner Lukas med kondomer, uopfordret fortæller om partnerbytte og uopfordret viser nøgenbilleder eller strømpebånd til en fest, der egentlig er for hans venner. Men måske virker hun som så stor en mundfuld, fordi vi er vant til at være alt for lidt for hinanden.
DR burde lave en pendant til »Familien fra Bryggen« – bare med Sussi og Leo, og indtil vi får den serie, kan fire afsnit af »Pludselig boede jeg hos Sussi og Leo« streames på DRs hjemmeside.
Og endnu en gang kan seerne konstatere, at det er på DR3, at man bedst forstår begrebet public service og kan finde ud af at tænke i originalitet, væsentlighed og værdier. Resten af DR kan lære noget her.
