Pelle Dragsted har ladet sig inspirere af Pilou Asbæk. Og det er måske ikke nogen dum idé

Ugen på kanten: En identitetskrise i Enhedslisten, en identitetskrise i Enhedslisten mere og en mand, der skød sig i foden. Aminata Amanda Corr dissekerer ugen, der gik.

»Plan A er i stedet at forsøge at få forandret EU indefra,« siger Pelle Dragsted. Og hvor er det nu, vi har hørt det før? Mathias Svold

Det kører ikke rigtigt for Enhedslisten med at få formidlet, hvad de egentlig mener om noget som helst for tiden.

Først bekendte folketingsmedlem Christian Juhl kulør i Jyllands-Posten med en omgang storpolitisk victim blaming, da han fik sagt, at Ukraine bærer en del af ansvaret for Ruslands invasion af landet.