Skokampagne møder kritik. Nu svarer direktøren: »Det er jo ikke mig, der har gjort, at det er sådan«

Med kampagnen »Respect High Heels in the Boardroom« har skomærket Roccamore skabt debat på kvindernes internationale kampdag. »Det, jeg gør med min kampagne, er jo fuldstændig en til en at afbilde, hvordan bestyrelser ser ud i dag,« lyder det fra kvinden bag.

Kvindernes internationale kampdag Marie Hald

En kampagne i forbindelse med kvindernes internationale kampdag har atter pustet til ilden i debatten om kønsfordelingen i bestyrelseslokalerne.

Skomærket Roccamore har udvalgt fire fremtrædende bestyrelsesmedlemmer, som alle poserer i højhælede sko. I kampagnen ses direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen, chefredaktør på Dagbladet Børsen Bjarne Corydon, serieinvestoren Morten Strunge, filosof Morten Albæk og iværksætter Mia Wagner alle iført højhælede sko foran en lyserød baggrund.