Jo. Ekstra kilo på sidebenene gør en forskel. I hvert fald i forhold til arbejdsmarkedet. Det viser et nyt studie, som forskere fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, netop har publiceret. Her fremgår det, at overvægtige oftere mister deres job og har sværere ved at finde et nyt.
»Vi havde en hypotese om, at det forholdt sig sådan, men det overraskede os, at det var så stabilt,« siger Janne Tolstrup, der er professor ved SDU og har ledet studiet, hvor 87.796 personer er blevet inddelt i forskellige BMI-grupper og herefter er blevet fulgt i fem år for at observere, hvordan deres tilknytning til arbejdsmarkedet ændrede sig i perioden.