Det hele handler om skønhed – en skønhed så stor, at melankolien følger med

Tate Britain i London viser den store retrospektive udstilling om Edward Burne-Jones. Burne-Jones var en af Victoriatidens store kunstnernavne, berømt langt ud over de britiske øer og en del af en bevægelse, der valgte fortiden, fordi nutiden var så grim.

Ud over religiøse forestillinger, myterne fra antikken og optagetheden af Middelalderen var Edward Burne-Jones også interesseret i lyrik. Billedet »Laus Veneris«, der er blevet til i årene mellem 1873 og 1878, er således inspireret af et digt af A.G. Swinburne, som nogle år tidligere havde udgivet en samling – dedikeret til Edward Burne-Jones.

Det er så smukt, at det næsten er for meget af det gode:

Otte sale henlagt i helligt halvmørke. Væggene fyldt med destilleret skønhed i tegninger og malerier af Edward Burne-Jones, der dette efterår og vinter foldes ud i den store retrospektive udstilling på Tate Britain i London.