Over halvdelen af københavnerne oplever, at byen er støjende: »Der opstår mange spontane fester på den konto«

63 procent af københavnerne oplever, at byen er støjende, mens knap halvdelen oplever støj i deres lokalområde, viser nye tal fra Københavns Kommune. Samtidig svarer flere, at de bruger mere tid ude i byen.

63 procent af københavnerne oplever byen som støjende. Det er en stigning fra 2017, hvor tallet var 55 procent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ingen kan forvente komplet stilhed og fuglefløjt, hvis de vælger at bosætte sig midt i byen. Til gengæld er der noget, som tyder på, at mange københavnere er godt trætte af det støjniveau, der opstår, så snart solen titter frem.

De seneste dage har Berlingske kunnet berette om larmende abefester på Islands Brygge, som har fået overborgmesteren til tasterne. Og han er langtfra den eneste, der opfatter byen som støjende. Københavns Kommune er netop kommet med sit bylivsregnskab, som bliver lavet cirka hvert andet år. Her er et borgerpanel bestående af københavnere blevet spurgt, hvordan de bruger byen, og om deres holdning til forskellige spørgsmål, der vedrører København.

I det nye regnskab svarer 63 procent af de adspurgte københavnere »ja« til, at de oplever byen som støjende. Det er en stigning på 15 procent siden 2015. Undersøgelsen er afsluttet tæt på årsskiftet sidste år, og derfor er det nedlukkede coronaforår ikke en del af statistikken.

Bent Lohmann, Formand for Lokaludvalget i Indre By.

»Mange steder med udeservering kan ikke finde ud af at fjerne borde og stole, når de lukker. Så det er nemt at slå sig ned, når man er på vej hjem fra en fest.«


»Hvis man spørger borgerne, om de oplever, at byen er mere støjende, er der flere, som svarer, at det er den. Det er dog ikke det samme som, at der er mere støj. Men man kan konkludere, at der er flere, som oplever, at byen er støjende,« siger Jesper Pagh, adjunkt i bæredygtig byplanlægning ved Roskilde Universitet.

»Vi ved jo, at Indre By er hårdt plaget, og det bliver der talt meget om. Så det kan nemt spille ind på svarene, også selv om man bor andre steder i byen,« tilføjer han.

Støjen i Indre By

I samme undersøgelse er borgerpanelet netop blevet spurgt til støj i deres eget kvarter. Her svarer 48 procent, at de oplever deres område som støjende. I 2017 lå tallet på 43 procent.

Det er især de københavnere, der bor i Indre By, Christianshavn og på Nørrebro, som angiver, at de oplever støj tæt på deres hjem.

Formand for Lokaludvalget i Indre By, Bent Lohmann, er ikke i tvivl: Støjen er taget markant til de seneste år. Det mener han særligt, at der er én grund til.

»Der er kommet langt mere udeservering, og mange steder med udeservering kan ikke finde ud af at fjerne borde og stole, når de lukker. Så det er nemt at slå sig ned, når man er på vej hjem fra en fest. Der opstår mange spontane fester på den konto. Udeservering har spredt sig til mange bydele, og flere steder fungerer det rigtig fint. Så det er de få steder, som stikker af,« siger Bent Lohmann.

Bylivsregnskabet viser desuden, at over halvdelen af alle arrangementer bliver afholdt i Indre By.

»De gader, der ligger op mod Rådhuspladsen, er meget plaget af fester som Distortion. Ud over de store arrangementer, er kvarteret plaget af de mange nattelivssteder, så det er en lidt krøllet omgang,« siger Bent Lohmann.

For nylig tog Kongens Have også et nyt skridt. Nu lukker haven klokken 20 – dels for at undgå coronasmitte, og dels fordi larmen blev uudholdelig for naboerne.

Vi er mere ude

I bylivsregnskabet svarer københavnerne også, at de er begyndt at opholde sig mere udendørs på torve, pladser og strøggader. Her er tallet steget fra to timer om ugen i gennemsnit i 2017 til tre timer og tretten minutter i gennemsnit om ugen i 2019.

67 procent af de adspurgte vurderer desuden, at de opholder sig på torve, pladser eller strøggader et par gange om ugen om sommeren, mens tallet ligger på 18 procent om vinteren. Spurgt til, hvad det primære formål med at være ude i byen, er, svarer 80 procent, at de går tur, mens 63 procent svarer, at de går på café

Jesper Pagh

»Hvorfor er det et kriterium for, om vi har en god by, at flere opholder sig i den? Hvorfor skal vi være mere ude i byen? Hvad skal vi derude?«


Tallene bruges blandt andet til at undersøge, hvor langt kommunen er i forhold til målsætningen »Fællesskab København«. To af målene, som kommunen stræber efter at indfri inden 2025, er, at det skal være mere attraktivt at slå sig ned i byrummet, mens et andet lyder, at det skal være nemmere at komme rundt som blød trafikant.

Står det til kommunen, skal københavnerne i gennemsnit »slå sig ned« i byrummet to timer om ugen – et mål, som blev nået i 2015.

Hvorfor skal vi opholde os i byen?

Jesper Pagh anerkender, at flere københavnere oplever byen som støjende. Men han ser kritisk på bylivsregnskabet, fordi kommunen på forhånd har skitseret nogle mål i det.

»Kommunen har på forhånd besluttet, at tallene afgør, om de er lykkedes med at gøre København til en bedre by. Så udgangspunktet er, at hvis det er en god by, kan vi måle det på, at flere opholder sig derude. Og hvis flere opholder sig derude, er det en god by. Det er en cirkelslutning, de laver der,« siger Jesper Pagh.

I bylivsregnskabet står der, at »et godt byliv tiltrækker turister, kreative mennesker og virksomheder. Det giver også økonomisk vækst og skaber et positivt billede af såvel byen som erhvervslivet i byen.«

»Der er et bylivsparadigme, som har kørt på de høje nagler de seneste 15 år. Det hylder livet i byen og fokuserer på det, de kalder fritidslivet – blandt andet for at tiltrække investorer og turister,« siger Jesper Pagh.

Han stiller personligt spørgsmål ved, om det er livet ude, som gør en by god at leve i.

»Hvis man ser på stort set alle præsentationer af København, skinner solen altid fra en skyfri himmel, og vi kan drikke kaffe i lange baner. Men hvorfor er det et kriterium for, om vi har en god by, at flere opholder sig i den,« spørger Jesper Pagh og fortsætter:

»Hvorfor skal vi være mere ude i byen? Hvad skal vi derude?«

Læs hele det nye bylivsregnskab her.