Ny udgave af »Ulvehunden​« er ikke bange for at være barsk

Indianerne er gjort mere hellige, og der bliver uddelt færre tæsk. Men ellers er tegnefilmen over Jack Londons klassiker lavet helt i forfatterens ånd

Ulvehunden er tilbage i en flot og mere renskuret udgave, der passer sig godt til 2018. PR-foto Fold sammen
Læs mere

Den nye, animerede »Ulvehunden« gav mig en nostalgisk følelse i maven.

»Som barn ville jeg have elsket filmen til døde på et VHS-bånd. Ikke fordi stilen ligner noget fra 80erne - tværtimod - men fordi den ville have fået mit hjerte til at briste af omsorg, og det farlige og barske ville have fået mig til at gispe af spænding.

Som voksen i 2018 bliver jeg tilmed begejstret over dens helt særlige animationsstil, der nærmest ligner udglattede penselstrøg. I en verden domineret af glat og skinnende Pixar-agtig animation er det dejligt at se noget andet, og det er effektivt til dyrene og deres livagtige bevægelser samt den smukke vildmark.

Særligt med dyrelydene skabes en troværdig verden, og især filmens første halvdel er vindende.

Indianerne er mere hellige
Hvalpen Hvidtand vokser op alene med sin mor i skovene, hvor der er skønhed og farer som vandfald og en vild los. Som det ellers er kutyme i mange børnefilm, taler dyrene ikke i denne her, men det behøver de heller ikke. Hvidtand spejler sin mors handlinger og bevægelser.

Moren kommer til skade, og da hun tidligere har været trækhund for indianerne, vender hun tilbage til dem, så både hun og hvalpen kan klare sig.

I forhold til Jack Londons 112 år gamle bog er det allermest brutale skuret væk. Indianerne er noget mere hellige – ikke noget med druk i den her film – ligesom der også er tilføjet en sød kone til den venlige Weedon Scott.

Det sømmer sig dog for en (børne)film i 2018. Og det er virkelig dejligt, at Londons fantastisk velskrevne og vedkommende værker bliver genoplivet. De danske stemmer er desværre meget uengagerede og så klodset læst op, at de til tider nærmest bliver til volapyk.

På grund af et beskidt kneb bliver Hvidtand solgt til den grumme Smith, der tæsker hunden til underdanighed med en kæp. Han skal bruges til hundekamp. Ved effektiv brug af lyd antydes de brutale hundeslagsmål, men visuelt er det aldrig så eksplicit, at det bliver traumatiserende. Det er voldsomt – og godt!

Et perfekt afsæt til at tale om og reflektere over, hvordan mennesker behandler andre - om det er naturen, dyr eller mennesker. Helt i Londons ånd.

»Ulvehunden«. Instruktør: Alexandre Espigares. Medvirkende: Morten Suurballe, Alexandre Willaume, Ole Lemmeke med flere.