En fantastisk film om det største mareridt

Med elegance og kærlighed viser »Engle går i hvidt«, hvad der sker, når to skolepiger bliver seksuelt misbrugt - og ingen vil tro dem.

12-årige Wen bliver seksuelt overfaldet af en embedsmand. Og så er der ikke meget hjælp at hente. Fold sammen
Læs mere

Har man døtre, kender man sikkert frygten for, at de bliver voldtaget. Denne skræk får endnu en dimension i »Engle går i hvidt«, Vivian Qus fantastiske film, der viser, hvor grufuldt det er, når systemet ikke tror på sine egne ofre. Faktisk er historien til tider så voldsom, at man har lyst til at kigge væk - og det skyldes hverken sex eller vold. Begge dele er stort set fraværende på lærredet.

Handlingen begynder med den illegale ungarbejder Mia, der er ansat på et motel ved stranden i kinesiske Xiamen. En nat, hvor hun vikarierer for sin letlevende kollega, tjekker en mand ind sammen med to små skolepiger. Via hotellets overvågningskamera ser Mia, hvordan han senere trænger ind på deres værelse.

Selv om vi aldrig får vist, hvad der sker bag hotellets dør, er det klart, at pigerne er blevet udnyttet. Det er ikke bare detaljerne, der er gemt. Det samme er gerningsmanden, der er en del af det officielle magtapparat. Filmen er meget mere optaget af at se, hvad der sker efter overgrebet.

Ingen er perfekte

Hvordan reagerer vi, når det unævnelige er sket?

I »Engle går i hvidt« begynder den ene piges mor at straffe og mistro sin datter. Bag hendes ord mærker man den velkendte logik om, at kvinder, der går i lårkort, selv beder om at blive voldtaget - også selv om den lårkorte nederdel er en del af den officielle skoleuniform.

Venindens forældre er ikke meget bedre. De lader sig betale og overtale til at undgå en retssag, der kan kaste skam over dem.

Wen og Xin bliver overfaldet - og hele systemet reagerer med fornægtelse og anklager. Her er det skolelæreren, der beder pigerne skriver 100 ords selvkritisk stil, da de kommer for sent Fold sammen
Læs mere

»Hvad med retfærdigheden,« spørger Wens far, da han bliver præsenteret for ideen om at indgå et forlig. Men hans spørgsmål bliver aldrig besvaret.

Gerningsmanden er nemlig en del af systemet, han er et magtmenneske, der beskyttes af medløbere så korrupte og manipulerende, at de gentager voldtægten. En hospitalsscene, hvor myndighedstro læger gennemfører endnu en gynækologisk undersøgelse, er næsten ubærlig at se for al dens kolde afstand.

Rottehaler og tynde knæ

Det virker måske underligt at fremhæve en film, der er så dyster som »Engle går i hvidt«, men historien indeholder mange fantastiske detaljer. Med undtagelse af gerningsmanden er hver eneste person troværdig og hel - man forstår, at alle har deres grunde til at sige, hvad de gør. Vi forstår, hvorfor hotelpigen Mia ikke har lyst til at vidne. Vi forstår, hvorfor Wens mor bryder sammen.

Hvordan ville man også selv reagere, tænker jeg. I virkelighedens verden er der hverken underlægningsmusik eller grædende advokater, når voldtægter har fundet sted. Der er bare smerte og tvivl og sorg. Der er mødre, der tror, at det også er deres skyld, og fædre, der ville ønske, at de havde været bedre til at beskytte deres børn.

Og så er der pigerne. Dem lader Vivian Qu stå som to små skikkelser med rottehaler og smalle knæ, der stadig kan grine højt og glemme sig selv, når de finder et  rør med ekko ved stranden. Gud forbyde, at der skal ske de piger noget ondt, tænker man. Og så er det allerede for sent. Godt, man selv har en datter, som man kan gå hjem og passe på.

»Engle går i hvidt«. instruktør: Vivian Qu. Medvirkende: Vickey Chen, Meijun Zhou, Ke Shi med flere. Filmen vises i Vester Vov Vov, Gloria, Valby Kino samt Cafébiografen i Odense, Biffen i Aalborg og Øst for Paradis i Aarhus.