Hvert år bliver tusindvis af danske børn revet op med rode. Nogle af dem bliver bedt om at pakke deres tasker og bo to forskellige steder. Andre bliver efterladt af forældre, der betragter børnene som besværligt vraggods, man ikke længere har brug for. Jeg kalder dem »skyggebørn«.
Alligevel bliver delebørn, stedsøskende og fraværende forældre kun sporadisk behandlet i animationsfilm, der tit drukner i superhelte og vanvittige eventyr. Det forsøger den ret vidunderlige danske animationsfilm »Drømmebyggerne« at ændre på ved at kombinere hverdagsproblemer med en sart og fin form for dansk fantasy.