En god by har ikke alene smukke bygninger og en velfungerende infrastruktur. Den har desuden pladser og torve, der er velegnede til ophold, byrum, som det også hedder. Heldigvis bliver der til stadighed arbejdet med byens rum – selv når man tror, at den har fundet sin endelige form for længe siden.
Også i år er der kommet nye byrum til. De fem nominerede projekter udmærker sig alle ved at være pragmatiske, ligefremme og samtidig glimrende byrumsarkitektur.
Afstemningen er slut. Tak for din stemme. Vinderne i Byens Bedste afsløres på Berlingske.dk 8. september.
Læs om alle de nominerede herunder.
Skjolds Plads
I København har det i de seneste mange år været metrobyggeriet og klimasikringen, der har været styrende for udviklingen af nye byrum. De to stærke dagsordener har ofte resulteret i nogle lidt for søgte og hittepåsomme byrum med alt for meget gøgl i forhold til de simple krav, en god plads i byen egentlig bare skal kunne opfylde: et rart sted at sidde og lidt fred og ro.
Derfor er det en fornøjelse, at Skjolds Plads bag metrostationen af samme navn netop bare tager det så afslappet, som den gør. Her er et lille podium, man kan sidde på eller bruge som scene, her er nogle bænke, nogle lygtepæle og en markant belægning, og det er sådan set alt nok, når her også er kommet både cafeer og bageri. Det er sådan, en god by opstår og trives, og derfor er Skjolds Plads og dens selvgroede hyggelighed værd at bemærke.
2200 København N
Mimers Plads
På Nørrebrogade ud for Føtex og skråt over for den skønne Nørrebro Station har arkitekterne fra Effekt udformet en »genbrugsplads«, der har fået navnet Mimers Plads. Før hed den »basargrunden« og rummede en hel masse barakker og et tilfældigt urbant sammensurium af boder og loppefund. Siden var den i mange år på grund af metrobyggeriet lukket inde bag et grønt stakit, men nu er den genopstået som en plads i byen, og den er på mange måder ret vellykket.
Der var ikke så mange penge at gøre godt med, og samtidig måtte projektet gerne være bæredygtigt. Begge disse benspænd fik arkitekterne til at lede efter materialer på kommunens materielplads, og denne »tingfindertilgang« er der kommet en sjov plads ud af. Materialerne er gamle brosten, gamle bordursten, gamle kantsten og københavnerbænke.
Kantstenene er lagt vinkelret på pladsens kant – som klavertangenter let forskubbet for hinanden. Det giver et fint, markant og lækkert stofligt indtryk, som løfter hele pladsen over det banale. Selve formgivningen af pladsens »rum« kunne godt have tålt lidt mere opmærksomhed, men alene for den kreative genbrug af brugte materialer fortjener pladsen at være nomineret til Byens Bedste.
2200 København N
Karens Minde Aksen
I Sydhavns meget folkelige kvarter har landskabsarkitekterne udformet et helt forrygende byrums- og klimasikringsprojekt. Projektet, der kan håndtere 15.000 kubikmeter skybrudsvand, er udformet som en klinkebelagt flodseng, der slynger sig gennem landskabet og til sidst ender i en menneskeskabt sø. Undervejs møder floden både store træer, legepladser, siddetrapper, en dansepavillon og en cirkelbro i træ, der er placeret så nøjagtigt mellem Karens Minde-områdets gamle træer, at den virker fuldkommen naturlig her.
Projektet er en sjældent vellykket kombination af formgivning, beboerinvolvering og ingeniørmæssige beregninger. Man tvivler ikke på, at det kan leve op til sit skybrudssikrende formål, men når man går i den skønt slyngede flodseng, er det det sidste, man tænker på. Her er bare godt at gå på opdagelse, og hele forløbet er en stor, ny attraktion for bydelen.
2450 København SV
Sundbyøster Plads
På kanten af Amagerbrogade har landskabsarkitekterne fra BOGL udformet en dejlig vegetationsrig plads på det tidligere remiseområde, der er kendt som Sundbyøster Plads – en plads, der konceptuelt forbinder Amagers to store attraktioner: Fælleden og vandet. BOGL har billedligt inddraget begge dele.
Fælleden som vegetation og sundet som en fortolkning af Danmarks kalkklinter i nogle flotte, hvide siddekanter omkring de fem små »øer«, der udgør pladsens hovedstruktur. For at reducere pladsens klimaaftryk er kanternes kalksten blevet computerskåret med så stor præcision, at man ikke har haft brug for cement – hverken som fuge eller bagstøbning. Pladsens mange buske og træer er valgt med stor omhu, og den stilfærdige plads, der ikke reklamerer for sin tilstedeværelse, men bare byder indenfor, er endnu et fint eksempel på den nye nøgternhed, der i det seneste år har bredt sig blandt de københavnske byrumsarkitekter. En udvikling, jeg hilser velkommen.
2300 København S
Halgodt, Skovshoved Havn
Syd for havnebassinet i Skovshoved har arkitekterne Signe Stephensen og Christoffer Harlang tegnet aktivitetsområdet »Halgodt«, der både er forsamlingshus, streetfoodmarked og almindeligt hænge udsted. Halgodt består af en række bygninger, men vi har valgt at nominere projektet i kategorien »byrum«, fordi det egentlig er det, stedet har formået at gøre ved havnens offentlige rum, der er bemærkelsesværdigt.
Fra det forsigtigt polerede, man så ofte finder i nordkystens havne, har området omkring »Halgodt« udviklet sig til noget mere skramlet, hvilket passer godt med værftet og dets bygninger, der ligger i samme del af havnen. Den lille læplads, der dannes mellem de store halbygninger og hurtigmadens skurudsalg, fungerer forbavsende godt, og alt i alt er Halgodt endnu et oplagt eksempel på, hvor meget man kan opnå med beskedne midler, hvis blot man anvender dem rigtigt.
2920 Charlottenlund
