»Nogle gange tænker jeg, at om natten, når de sidste gæster har forladt teatret, så danser skoene igen i den oplyste foyer«

De er danset i laser i store forestillinger som »Svanesøen« og »Nøddeknækkeren« og har tjent deres ejere trofast, men kort. Nu har Den Kongelige Ballets skobestyrer, Henriette Brøndsholm, givet 1.029 udslidte balletsko nyt liv - som juletræ i foyeren på Gamle Scene.

Juletræ2
Det var Den Kongelige Ballets skobestyrer, Henriette Brøndsholm, der sidste år fik ideen til et juletræ af brugte tåspidssko. Hun kender historien bag hver eneste sko på træet. »Nogle gange tænker jeg, at om natten, når de sidste gæster har forladt teatret, så danser skoene igen i den oplyste foyer,« siger hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

Livet som tåspidssko i Den Kongelige Ballet er hårdt og kort. Efter blot en enkelt aften i det funklende rampelys i store forestillinger som »Svanesøen« eller »Nøddeknækkeren« er de fine, håndsyede futteraler i lyserød satin slidt op og må kasseres.

Men nu er flere end tusind brugte tåspidssko - helt nøjagtig 1.029 enkelte sko - atter kommet til ære og værdighed. Nemlig som eventyrligt, lyserødt juletræ i foyeren på Det Kongelige Teaters Gamle Scene på Kongens Nytorv, hvor det kan opleves helt frem til nytår.

Det var balletten skobestyrer, Henriette Brøndsholm, der sidste år fik ideen at bruge nogle af de mange udslidte sko til at skabe jule- og eventyrstemning i teaterfoyeren.

Hun fik teatrets snedkermester til at bygge en kegleformet skabelon på hjul, beklædt med hønsenet, som skoene bindes fast på.

Hver hver eneste sko fortæller sin egen historie om den danser, der har båret den, og den forestilling, den har medvirket i.

»Den her har Ida Prætorius haft på i den store rolle som svaneprinsessen i »Svanesøen«,« siger Henriette Brøndsholm og vender forsigtigt en sko med stærkt slidt tåspids, så hun kan se initialerne under sålen.

»Svanesøen - og især rollen som Svaneprinsessen - er meget krævende, fordi der er så meget tåspidsdans. Danserne står i lange perioder og tripper og drejer og hamrer tåspidserne i gulvet,« forklarer hun. »Ida slider to par sko op pr. aften, ét par i 1. akt og ét par i 2. akt. Og det er kun forestillingerne - så kommer alle prøverne forinden oveni. Så det bliver  til rigtig mange sko.«

Rollen som svaneprinsessen i »Svanesøen« er ét af de mest krævende partier. Ida Prætorius slider hele to par sko op på en enkelt forestilling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Costin Radu og Linda Kastrup.

Stort set alle balletsko til Den Kongelige Ballet leveres af verdens førende producent af danseudstyr, Freed i London, hvor skoene håndsys af såkaldte makere, der har mange års erfaring i det særegne håndværk.

»Hver maker har sit speciale, nogle laver sko med meget smalle snuder, andre med en lidt bredere læst. Og ud fra den prototype former de så skoene efter den enkelte dansers fod og behov,« forklarer Henriette Brøndsholm.

»Det er meget individuelt, hvordan de enkelte dansere vil have deres sko. Og hvis bare sålen er en millimeter for kort eller overlæderet få millimeter for bredt, kan de mærke det med det samme. Det er utroligt følsomt. For danserne har jo kun deres krop og deres sko. Derfor holder danserne sig, så vidt muligt, til den samme maker år efter år, og vi bestiller normalt skoene et år i forvejen for at være sikre på, at netop den maker kan nå at levere dem.«

Henriette Brøndsholm, skobestyrer

»Hvis bare sålen er en millimeter for kort eller overlæderet få millimeter for bredt, kan de mærke det med det samme«


Henriette Brøndsholm har selv været ballerina i Den Kongelige Ballet og fejrede i 2010 sit 25 årsjubilæum. »Men jeg har været i huset i 40 år, lige siden jeg startede på balletskolen i 3. klasse i 1978,« fortæller hun. Hun dansede sin sidste forestilling i 2009 og fik umiddelbart derefter tilbudt jobbet som skobestyrer.

På sit lille kontor i baghuset på Gamle Scene har hun konstant ca. 1.000 par balletsko liggende klar til korpsets godt 80 dansere. Hun indkøber årligt ca. 6.000 par sko, og det er især danserindernes tåspidssko, der fylder op.

»Skosnuderne, som vi kalder boksen, er forudsætningen for, at danserne overhovedet kan stå oppe på tåspidsen. De er bygget op af en organisk masse af bl.a. majsmel, lim og hessian efter en hemmelig opskrift, som gør, at fødderne kan ånde,« forklarer Henriette Brøndsholm.

»Men det betyder også, at de meget hurtigt bliver slidt i stykker, både på grund af belastningen under dansen, og fordi de simpelthen går i opløsning, når fødderne bliver varme. Nogle amerikanske producenter er begyndt at lave skoene af plastic. De holder længere, men de færreste dansere kan holde ud at bruge dem, fordi fødderne ikke kan ånde i dem.«

Caroline Baldwin som Sukkerfeen i »Nøddeknækkeren« - og hendes sko på juletræet. Sukkerfeen er en krævende rolle, hvor der slides et par sko op i hver forestilling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Stenberg og Linda Kastrup.

Når en ballerina får sine nye tåspidssko, kan hun ikke bare tage dem på og kaste sig ud i dansen. De silkebånd og elastikker, der skal holde skoen sikkert på plads, syr danserne selv i - for det er også meget individuelt, hvordan hver danser vil have dem til at sidde. Og så skal den i udgangspunktet stive lædersål gøres blød og smidig, en proces, der kan tage sig ganske voldelig ud, når skoens ejer både banker, vrider, kradser og skærer i sålen.

»Man kan ikke bare træde lige ned i en ny sko, det vil være som at træde ned i en skraldespand, den er stenhård,« siger Henriette Brøndsholm.

Hun vender endnu en sko på træet: »Denne her har Caroline Baldwin brugt i rollen som Sukkerfeen i »Nøddeknækkeren« til Tjajkovskijs dejlige musik. Det er jo vores store juleforestilling, som vi har haft på programmet i forskellige opsætninger i mange år,« fortæller hun.

»Sukkerfeen er også et ret krævende parti, der typisk koster et par sko pr. forestilling. Caroline blev i øvrigt udnævnt til solodanser sidste år netop i den rolle.«

Henriette Brøndsholm, skobestyrer

»Man kan ikke bare træde lige ned i en ny sko, det vil være som at træde ned i en skraldespand, den er stenhård«


Et par tåpidssko koster ca. 420 kroner i indkøb plus moms og andre afgifter. Indtil 1995 skulle danserne selv købe deres sko, og det kunne gøre et godt indhug i månedslønnen, fortæller Henriette Brøndsholm. »Faktisk skete det ofte, at man endte med at være i minus, når måneden var omme,« siger hun. »Så det var et stort plus for os dansere, da Peter Schaufuss i sin korte tid som balletmester fik indført, at teatret betaler for dansernes sko.«

Hun tager fat i en tredje sko på træet. Den har Holly Dorger brugt i partiet som ballerinaen i Harald Landers »Etudes«, som den både beundrede og forkætrede danser, koreograf og balletmester i 1947 skabte til Den Kongelige Ballet.

Holly Dorger i Harald Landers »Études« - og hendes brugte sko fra netop den forestilling med autograf på Det Kongelige Teaters juletræ. Fold sammen
Læs mere
Foto: Costin Radu og Linda Kastrup.

På den lyserøde silke på skoens overside har Holly Dorger sat sin autograf og et stort hjerte - muligvis med henblik på, at skoen efter brug kan sælges som souvenir. Sådan kan en udtjent tåspidssko nemlig også få nyt liv, fortæller Henriette Brøndsholm:

»Vi sælger mange par brugte balletsko i vores café på Gamle Scene, August B. De er faktisk meget populære, f.eks. som mandelgave.«

1.029 enkelte balletsko er der på juletræet. Henriette Brøndsholm kan fortælle om dem alle, hvem de har tilhørt, og hvilke forestillinger de har været med i. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP.