Umiddelbart er Mercedes-AMG S65 Coupé totalt meningsløs. Mercedes S-Klasse Coupé er dybest set den sportslige og to-dørs udgave af Mercedes' statsmandstransporterende S-Klasse. I Coupé-versionen er den tænkt som en bil, du selv kører og ikke en bil, du bliver kørt i. Men den er stadigvæk en stor luksusbil til hurtig transport fra London til Cote d’azur. Det gør den ikke i sig selv meningsløs – tværtimod er det befriende med en ultimativ luksusbil, der samtidig leverer køreglæde bag rattet. Nej, det er den store 6,0-liters V12 benzinmotor, der umiddelbart gør den meningsløs. For et kig på bilens specifikationsark afslører, at den yder 630 hk og accelererer fra 0-100 km/t på 4,1 sekunder. Igen – det er på ingen måde diskvalificerende. Men når nu Mercedes også laver en Mercedes-AMG S63 Coupé med en 4,0-liters V8-motor på 612 hk, der accelerer bilen til 100 km/t på 3,5 sekunder (takket være 4Matic firehjulstræk), så virker det grænsende til det latterlige at købe en dyrere bil med større motor, som leverer dårligere præstationer.
Teutonisk tæmmet vulkan
Sådan tænker jeg lige indtil, jeg trykker startknappen ind, og den voldsomme V12-motor bobler uroligt og grundvredt i gang. Den kilder i mine bilentusiastiske øregange. Det er svært at forklare præcis, hvad det er, der sker. Men vibrationerne i karosseriet og baslydene er anderledes end i en V8-version. Det er som at gå fra en lækker digital indspilning af La Bohème og så til den fuldfede oplevelse på Operahusets bedste pladser. Det giver en fornemmelse af at sidde på toppen af en vulkan af kræfter. Vel at mærke en perfekt germansk afrettet vulkan.
Sætter bilens 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse i drive. Mercedesentusiaster vil måske undre sig over, at bilen ikke har tyskernes nyeste 9-trins gearkasse. Svaret er simpelt – den 9-trins kan simpelthen ikke håndtere alle bilens 630 hk og 1.000 Nm – kraftangivelser man normalt skal over i en entreprenørmaskine for at finde.
Fordi Mercedes-AMG S65 Coupé ikke har firehjulstræk, så slås de brede bagdæk lidt med at finde fodfæste. Selv på tør vej og med gelinde speederfod. Det her handler ikke om at levere kræfter nok, men om at levere så mange, at man næsten ikke aner, hvad man skal stille op med dem.
På en dansk motorvej virker det derfor som at bedrive fasanjagt med mellemsvære haubitser at køre Mercedes-AMG S65 Coupé. Her kan man indvende, at bilen trods alt vejer i omegnen af to tons, og det jo kræver lidt at få så mange kilo teutonisk stål, glas og gummi op i fart. Det er korrekt. Men du rammer 110 km/t, inden smilet rigtigt når at udfolde sig, og så falder den fuldstændigt rimelige danske færdselslovs hammer, hvis man fortsætter spurten. Bilen har bare så meget power og drive, at det føles som at afbryde biografturen allerede, inden trailerne er færdige, når man slipper speederen ved 110 km/t.
V12’erens raison d’etre
Her er det imidlertid vigtigt at huske på, at Mercedes-AMG S65 Coupé ikke er undfanget til et liv som pendlermobil på Helsingørmotorvejen. Det er en bil, som skriver sig ind i en lang og stolt tradition af to-dørs firepersoners coupeer af Gran Tursimo-typen. Betegnelsen dækker over biler egnet til at tage den klassiske Grand Tour Europa rundt - som aristokratiets sønner gjorde det i 1800- og 1900-tallet. En bil bygget til at krydse kontinenter i stil og høj fart. Den er perfekt til en endagstur fra Frankfurt til Gstad i Alperne. Det er en bil, der skal levere power og komfort til at få dig hurtigt og veludhvilet frem. En slags automobil Concord eller Orient Expressen. Derfor virker det også uhyre malplaceret at teste den i lille Danmark. Den lever på de lange heldagsstræk, og det giver dens umiddelbare dekadence bedre mening. Ikke at jeg nogensinde vil forsøge at forklare 630 hk og 1000 Nm ud fra et praktisk-anvendeligheds-perspektiv. Det ville tangere Marie Antoinettes hvorfor-giver-vi-dem-så-ikke-bare-kage-kommentar, dengang hun indså, at indbyggerne i Paris manglede brød.
Lige siden automobilets barndom har bilproducenter bygget denne type sportslige, luksuriøse og overdådige biler, og i dag laver både Aston Martin, Bentley, Rolls-Royce og Bentley store V12-motoriserede Gran Turismo-modeller af samme type som Mercedes-AMG S65 AMG. Så selvom den rationelt set giver mindre mening end Villy Søvndal på engelsk, så skriver den sig ind i en klassisk automobiltradition, og det er der, vi finder dens raison d’etre.
Dekadent overflod
Selvom den synes en anelse malplaceret på p-pladsen foran Superbrugsen, så imponerer den alligevel også ved dens hverdagstalenter. For selvom den er et trillende slagskib, så leverer dens kontinentalkrydsende luksustalenter også masser af hverdagsglæde. En cykeløm lænd ordnes med 25 minutters sædemassage, og den automatiske fartpilot gør motorvejsturen til en lavintens affære. På en aftentur redder nightvision-funktionen, der viser et infrarødt billede af, hvad der venter forude, en sort kat fra en tur på køleren. Og panoramaglastaget der kan tones fra gennemsigtigt til mørkt ved hjælp af flydende krystaller, gør det forrygende i efterårssolen. Swarowski-krystallerne i forlygterne leverer kun visuelt lir, og det samme gør AMG-eksteriørkulfiberpakken til 113.773 kr. De brutalt effektive AMG keramiske bremser til 161.373 kr. gør en forskel (især for den sorte kat), men med mindre man bruger sin bil til banekørsel, så er de overflødige.
Eller er de? For selvom det kan virke absurd at pynte videre på en bil til 4,5 mio. kr., så den som i pressebilens tilfælde nærmer sig 5,3 mio. kr., så er det i virkeligheden det, en bil som Mercedes-AMG S65 Coupé handler om. Den handler om dekadence. Ikke i ordets oprindelige betydning som moralsk forfald. Men mere som en slags fravær af fornuft og kompromisløs jagt på det ultimative. Ikke for at dække et behov, men for at gå all-in. V12-motoren, Swaroski-krystallerne og de mange kræfter giver ingen rationel mening set hver for sig.
I en tid hvor el-bilssnak, vegetarbøffer og staycation fylder den offentlige debat, kommer en bil som Mercedes-AMG S65 Coupé til at ligne en dinosaur. En slags cigarrygende og whiskydrikkende Winston Churchill stillet overfor den el-bils-kørende miljøaktivist Anders Morgenthaler. Den kan ikke retfærdiggøres ud fra noget som helst rationelt parameter. Men Mercedes er en global virksomhed, og jeg er sikker på, at skal du sælge en bil som Mercedes S-Klasse Coupé til en prins i en mellemøstlig fyrstefamilie, så skal der stå V12 på forskærmen af bilen. Ellers står den på gøgl og ballade næste gang han triller ned i kamelvæddeløbsklubben, hvor alle de andre arvinger kører V12, og en bedre grund behøver Mercedes vel næppe for at lave en V12-version, der er både dyrere og langsommere end lillebroderen med V8-motor. For er der et marked, så skylder man aktionærerne at opfylde det.
