»Mens jeg sad og krummede tæer, grinede resten af salen. Jeg var nok lidt alene med min oplevelse«

Mit kulturliv: På baggrund af det kommende folketingsvalg koger vi en kulturel Maggi-terning på nogle af landets førende politikere og deres kultursyn og kulturforbrug. Denne gang er det tidligere landsformand for Kristendemokraterne og nuværende folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti Isabella Arendt.

»Første gang jeg var i opera, var jeg og min kæreste nok dem med den værste påklædning,« fortæller Isabella Arendt. Niels Ahlmann Olesen

Hvis man siger »dansk kultur«, hvad tænker du så på?
»Jeg tænker på mange forskellige ting. Jeg tænker på alt fra stjernen i toppen af juletræet, vores sprog og sange til vores dygtige kunstnere og vores frivillige foreninger. Kultur er også måden, vi tænker på: ligestilling mellem køn, tradition for frit skolevalg og frie tanker, og at man i Danmark har en god balance mellem arbejde og fritid. Det kunne blive langt!«

Hvad er dit livs største kulturoplevelse?
»Netop fordi »kultur« er et ufatteligt bredt begreb, er det svært at vælge én oplevelse. Skal jeg alligevel forsøge at nævne noget, så har det været stort at opleve koncerter i DR Koncerthuset. For eksempel da jeg og en kammerat var til Stegelmanns »Galaxymphony« (»Troldspejlet«s Jakob Stegelmann var konferencier, red.) og hørte DR Symfoniorkestret spille kendte filmmelodier med en styrke og overbevisning, som bare var overvældende. Men på lige fod synes jeg også, at noget af det, som gør indtryk på mig hvert eneste år, er fyldte kirker til jul og det kulturelle fællesskab, som findes der. En juleaften uden kirke er slet ikke jul for mig. Kulturen er jo netop både store oplevelser og den faste rutine.«

Isabella Arendt: »Jeg var én af dem, som virkelig var trist, da DR K forsvandt. Jeg har ikke brug for den som flow-kanal, men at den ikke findes til streaming, og at der ikke laves programmer til det længere, er trist.«. Niels Ahlmann Olesen

Hvad er din værste kulturoplevelse?
»Skal jeg nævne noget, så var min mand og jeg for nogle år tilbage i teatret og se klassikeren »Erasmus Montanus«. Humoren fangede mig slet ikke, og selv om jeg kendte historien godt, kunne jeg næsten føle mig lidt tåkrummende over humoren. Jeg kunne til gengæld høre på salen, at jeg var lidt alene med min oplevelse.«

Er du nogensinde gået i pausen i forbindelse med en film eller forestilling eller har læst slutningen på en bog først?
»Nej, det har jeg faktisk ikke. Jeg er nok for høflig. Men jeg har da været til forestillinger, hvor jeg kan mærke, at humoren ikke lige fanger mig, og så kan det være lidt langt. Som for eksempel »Erasmus Montanus«.«

Er der særlige ting, man bare ikke gør i dansk kulturliv, eller nogle særlige uskrevne regler, du har oplevet at slå dig på?
»Første gang jeg var i opera, var jeg og min kæreste nok dem med den værste påklædning. Det var der dog næppe andre end mig, der tænkte over. Jeg oplever netop, at når man lige lader fordommene ligge og bare går i gang med museer, teater, bøger eller andet, så er der faktisk god plads, uanset om man går i T-shirt med superhelte på, eller om man går i pels og dyre smykker.«

Kan du pege på en kulturdebat, der har ændret noget?
»Debatten om kulturens plads er vigtig. Jeg har for eksempel ofte talt med mennesker, som arbejder med kultur, der savner DRs kulturelle dækning. Den er forsvundet eller i hvert fald meget mindre. Programmer, som jeg satte stor pris på, er forsvundet: filmanmeldelser, historiequizzen og sprogquizzen er væk. Jeg var én af dem, som virkelig var trist, da DR K forsvandt. Jeg har ikke brug for den som flow-kanal, men at den ikke findes til streaming, og at der ikke laves programmer til det længere, er trist. Det betyder, at kulturen forsvinder, og vores almindelige tilgang til kulturen forsvinder.

En lignende debat om den »almindelige« kultur er den om julegudstjenesterne i folkeskolen. For mig er det helt naturligt, at man går i kirke til jul. Det er også et godt fællesskab for børn at være en del af, uanset om man tror på Gud eller ej. Nogle folder hænderne og deltager i gudstjenesten – andre er ikke kristne, men får et godt og levende indblik i en kultur, som har formet Danmark gennem generationer. Begge dele er værdifuld kultur.«

Er der en særlig kunstart, der siger dig absolut ingenting?
»Uha, nu skal man passe på. Men ja, digte. Jeg forstår det ikke. Jeg er vild med bøger og tekst og ord. Jeg er vild med ordsmede, men gerne enten som sang eller prosa.«

»Jeg kan godt savne, at debatten flytter ud til at være alles kultur og ikke bures inde i såkaldte »kulturbygninger«,« mener Isabella Arendt. Niels Ahlmann Olesen

Hvad er det mest overvurderede kunstværk?
»Jeg kan ikke nævne ét værk. Jeg synes faktisk, det i sig selv er interessant, hvordan vores interesse for kultur ændrer sig. Det er fascinerende at se, når vi samles om noget og dyrker det. Det siger jo meget om vores samfund og os som folk, hvordan vi vægter forskellige kulturelle bidrag.«

Fylder kulturen for meget, eller for lidt, i dansk politik – og hvorfor?
»Jeg tænker, den fylder for lidt, men mest fordi det ofte kommer til at handle om buster og Det Kongelige Teater. Begge dele gode bidrag. Men vi skal huske også at tale om hverdagskulturen og alt det, som er kultur i foreningerne, i rutinerne, tv-programmerne og vores brug af det danske sprog. Vi bruger jo alle sammen vores kultur hver eneste dag – og bidrager til at udvide den. Kulturen er dynamisk og fælles. Jeg kan godt savne, at debatten flytter ud til at være alles kultur og ikke bures inde i såkaldt »kulturbygninger«. For de kan ikke stå alene. Kulturen er et hele, og alle dele er vigtige.

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var kulturminister, ville jeg …
» … kæmpe for det danske sprog og vise danskerne, at kultur er noget, vi alle bidrager til og kan benoves af, når dygtige kunstnere holder kulturelle spejle op foran os.«