Christina Hagens bramfrie tekster er som grasserende elefanter i vor tids krænkelsesparate mere eller mindre safe spaces. Denne gang handler det om »moderskabet« og positionerne for og imod. Det tema signalerer speltblog, men »Med mig selv i mine egne arme« har et langt videre vingefang – eller »større patter«, som Hagen måske selv ville have sagt.
Hagen bruger blot moderskabet som motor i sin turbo-tornado af en eksistensmonolog, der forløses med sitrende sarthed, saftig sejhed og skingrende skrøbelighed af Ida Cæcilie Rasmussen. Rasmussen og Hagen har tidligere arbejdet sammen på flere forestillinger, og det må de meget gerne blive ved med, for Hagens ord finder ingen bedre fortolker.
Del:
