Christina Hagen (34) har bl.a. skrevet novellesamlingen »Sexdronning«, brevromanen »71 breve til M« og digtsamlingen »White Girl«:

 

Den kvindelige litteraturprofessor Ebba Witt-Brattström skriver, at »litterær pædofili er blevet svensk finkultur«, fordi to forfattere – Karl Ove Knausgård og Stig Larsson – i romaner har skrevet om voksne mænds forhold til mindreårige piger. Hvad siger du til den kritik?

»Det er helt indlysende, at man må skrive om alt, og at der er god grund til at skrive om alt, hvad der findes i denne verden. Mænds fantasier om små piger findes i denne verden, og det kan man synes er ulækkert og forkert, men det har intet at gøre med, hvad der må stå i en bog. Litteratur og moraliseren er to forskellige ting. Jørgen Leth kom jo virkelig i stormvejr i forbindelse med kokkens datter (i sin selvbiografiske bog »Det uperfekte menneske« (2005) fantaserer han om kokkens datter, red.), men han rejste sig igen og blev endnu mere elsket. Og det, synes jeg, er noget af det smukkeste i verden. At man kan straffes socialt i den grad, men alligevel insistere på sin frihed til at skrive, hvad man har lyst og erkende, at man er et menneske, der gør nogle – i andres øjne – forfærdelige ting. At stå ved sig selv, det er smukt, og det er det, den grænseoverskridende litteratur kan hjælpe andre mennesker til.«

Hvor går den litterære friheds grænser?

»Det må den enkelte forfatter tage stilling til. Man kan så indimellem undre sig over, hvad forfatteren har valgt at fortælle. Men sådan må det være. Der er ikke behov for politimænd i litteraturmiljøet.«

Hvilken dansk litteratur synes du, at man burde diskutere ud fra et moralsk perspektiv?

»Jeg synes ikke, man burde diskutere dansk litteratur ud fra et moralsk perspektiv. Hvad der, moralsk set, er rigtigt og forkert interesserer mig meget lidt. Det er mere interessant, hvad der er menneskeligt. Jeg tror ikke så meget på opdragelse. Jeg tror mere på ærlighed. At få det beskidte frem i lyset og acceptere, at sådan er det.«

Er forskel på den svenske og danske litteraturdebat? Knausgård skriver, at svenskerne ikke kan klare det modsætningsfyldte, det som ikke er sort/hvidt?

»En ret lille del af danskerne ved enormt meget om litteratur. Jeg synes ikke, at de er dumme eller ikke kan klare det modsætningsfyldte. Absolut ikke. Men der er en stor gruppe danskere, der er dårlige til at læse. Det er et problem, at mange ikke kan se, hvad der foregår bag ordene og læser skønlitteratur og litterære indlæg i aviser, som om de var et IKEA-katalog.«