Mediekommentar: »Nul stjerner« er storartet TV. Hvis man har lidt humoristisk sans

»Og ja, man kan da godt hidse sig op over, at de to værter er et par drengerøve. Det har man gjort i Politiken. Her er der blevet jamret over, hvor helt forfærdelig nemt det er at latterliggøre hoteller fra fattige dele af verden,« skriver Berlingskes kulturredaktør, der mener, at kritikken af programmet er helt forfejlet. Foto: Impact TV ApS

»Det her er det værste, jeg har oplevet i mit liv,« siger Jan Elhøj, da han poserer foran pyramiderne i Giza i Egypten. Til gengæld er rejseprogrammet »Nul stjerner« noget af det bedste – og sjoveste – man lige nu kan streame på dr.dk.

Sammen med Morten Kirckhoff er Elhøj taget til en række rejsedestinationer med det originale opdrag altid at indlogere sig på hoteller med de værste ratinger, deraf programtitlen.

Hoteller, der udlejer værelser, hvor sengetøjet ikke skiftes fra gæst til gæst, hvor der er massiv skimmelsvamp i loftet, eller hvor morgenbuffeten intet har med kostpyramiden at gøre, men snarere er en kulinarisk Bermudatrekant, hvor ens tarmflora kan crashe og genopstå som diarré.

Men tag ikke fejl – serien handler ikke kun om hoteller skabt af kommunister og beton. De nulstjernede hoteller er et narrativt greb, der fører seerne ind i en større rejsefortælling om lande som Moldova, Georgien, Albanien, Ukraine og selvfølgelig Egypten.

De nulstjernede hoteller er en slags forfaldsudgave af Heimdals bolig, hvorfra regnbuen som bekendt kan føre én til en anden, ofte mere interessant verden.

En fortælling om destinationer, vi overvejende kun kender, hvis de er blevet invaderet, styret af en despot eller er fødested for en diktator.

F.eks. åbner Elhøj og Kirckhoff vores øjne for, hvor smukt et land Georgien er, ligesom de guider os gennem 5.000 års vinhistorie i Moldova, hvor både Putin og den tidligere amerikanske udenrigsminister John Kerry åbenbart har en mindre, lettere obskur vinsamling placeret.

Og ja, man kan da godt hidse sig op over, at de to værter er et par drengerøve. Det har man gjort i Politiken. Her er der blevet jamret over, hvor helt forfærdelig nemt det er at latterliggøre hoteller fra fattige dele af verden. Værternes opførsel er til nul stjerner, hedder det forarget.

En misforstået kritik, der hviler på, at vi skal have ondt af hoteller, som helt berettiget får dårlige anmeldelser. Men tværtimod tager de to rejseførere os steder hen, hvor man kan opleve noget andet end det, man plejer - hvis altså man har et åbent (og humoristisk) sind. De nulstjernede hoteller er en slags forfaldsudgave af Heimdals bolig, hvorfra regnbuen som bekendt kan føre én til en anden, ofte mere interessant verden.

Elhøj og Kirckhoff er fremragende selskab, også for de mennesker, de møder, og på vegne af DR bliver der ikke kælet for despotmemorabilia eller leveret kommunismeromantik. Og tak for det. Det er storartet sommer-TV.