Mediekommentar: Drop onkelhumoren, Kåre Quist

TV-værters hang til platte overgange og friskfyragtige kommentarer dræber nyhedsudsendelserne.

»Kåre Quist kan slet ikke lade være, fornemmer man. Den ellers begavede og behagelige vært MÅ bare forvandle sig fra skarp journalist til jovial ordsmed, dér i slutningen af TV-Avisen,« skriver Jeppe Bangsgaard.   DR

»Så er der jo nogen, der håber, vi hopper fra bistik til solstik.«

Kåre Quist var i sit es forleden, da han skulle lande det obligatorisk tandløse og muntre sidste indslag i TV-Avisen før vejrudsigten, denne gang om nogle grundejere i Rebild, der var gået sammen om at skabe gode rammer for de truede bier.