Anne Sophia Hermansen: De københavnske havnebade minder om en chartertur til Abernes Planet

Ting, der føles som en velsignelse, har det med at ende som en forbandelse. Sådan er det også med de københavnske havnebade.

Engang var det fantastisk at tage forbi Islands Brygge eller Nordhavn og springe i bølgen blå, men det har ændret sig. I dag har man følelsen af, at man ligger som en 20 styk-pakke, hvor der er klemt fem ekstra smøger ind.

Bortset fra, at der ikke ti meter længere henne er en All Inclusive-bar med fadøl, pomfritter og softice, er følelsen af at være på en charterdestination svær at undgå.

Det samme er følelsen af, hvor lækkert det kunne være med et område med betalt adgang, så man ikke ligger i armhulen på hinanden. Det sidste har næppe gang på jord, det har til gengæld følgende: At Københavns Kommune forsøger at få en smule styr på skrald, soundboxes, badezoner og folk, der fester igennem og holder beboerne vågne.

For ja, det er skønt, at vandet i havnen er så rent, at man kan bade i det. Det har kun gjort København til en bedre by, at havnen kan bruges til andet end skibe og kraner, og de mange havnebade er én blandt mange årsager til, at København igen og igen er blandt de fedeste byer i verden.

Men lad os se i øjnene, at havnebadene er ved at blive kvalt i deres egen succes, og at det kan være det rene Vilde Vesten, ikke mindst for de beboere, der lige må finde sig i, at der kan sidde folk udenfor vinduerne og feste til den lyse morgen.

Især Islands Brygge og det nybyggede Nordhavnskvarter er hjemsøgt af, at når hedebølgen sætter ind, sætter hensynet til andre ud.

Sidste år kunne BT således berette om beboere, der klagede deres nød til politiet over fest og gøgl natten lang, og at politiet såmænd også var rykket ud og havde bedt folk om at dæmpe sig, men at festlighederne var fortsat 10 minutter efter betjentene havde forladt stedet.

Det problem er næppe blevet mindre i år.

Og selvfølgelig kan man sige, at hvis man investerer i en lejlighed med så lukrativ en placering, at man midt i en storby kan bo få meter fra vandet, så må man også finde sig i, at man ikke bor i et postkort eller i en filial af Den Gamle By. Byen er til for at blive brugt, særligt de dejligste dele af den, og der er ikke noget nyt i, at helvede er de andre.

Når det er sagt, må der være grænser for morskaben. Her er de grænser, som kommunen bør opsætte for borgere, der ikke kan sætte dem selv.

1. Forbyd soundboxe, denne infernalske opfindelse, hvis primære formål er at forurene havneluften med mumlerappere og ekskrementmusik. Hvis folk vil lytte til musik, kan de anskaffe sig et par høretelefoner. Der er ingen grund til, at tvangsindlægge andre til ens dubiøse musiksmag i det offentlige rum.

2. Opstil flere skraldespande. Ja, vi har debatten om skrald hvert år, og det er der en grund til. Den grund er, at byen og særligt området omkring havnebadene er blevet en tumleplads for bysvin. Brugte pizzabakker, cigaretskod, flasker, halvspiste shawarmaer, engangsgrill og ispapir flyder rundt på jorden eller samler sig om en pygmælille, overfyldt skraldespand. Det burde være en smal sag at få opstillet flere skraldespande. Sæt i gang.

3. Udskriv flere skraldebøder. Man kan i dag få bøder op til 8.000 kr. for at smide affald i byen og naturen, så politiet kan bare tage bødeblokken med næste gang, de patruljerer. Lær af Singapore og Italien. De gider heller ikke se på det svineri.

4. Genindfør bademesteren og gerne to. Det kunne f.eks. være et par pensionerede majorer eller generaler, der er vant til at have med uafrettede unge at gøre. Giv disse Oberst Hackel-typer fuld bemyndigelse til at give en røvfuld til dem, som spasser særlig meget ud, springer ud fra Langebro, smider deres infantile elløbehjul i bassinet eller bare medbringer soundbox.

5. Luk havnebadet kl. 21. Nej, folk, der bor i byen skal ikke flytte på landet, hvis de ikke kan tåle lidt abefest – folk har ret til ikke at blive støjchikaneret på deres bopæl. Det er totalt Omvendtslev, at fordi havnebadet er offentligt, skal beboere fratages private privilegier og finde sig i larm, masseurinering og i at se deres matrikel omdannet til en mødding. Vi anerkender som samfund hverken voldsmandens eller havnebadssvinets veto.

Når det er sagt, så ville det mest enkle selvfølgelig være, at det var en del af ens opdragelse at lære at agere i det offentlige rum, så man ikke var til gene for andre. Ja, du skal selv fjerne dit skrald, ja, du skal gå på toilet, ja, du skal tage hensyn til andre og nej, du behøver ikke vise, at du nedstammer fra aberne.

Havnebadene er geniale. Også selv om de er blevet en pendant til charterpoolen. På Abernes Planet.