Mediekommentar: Der er ingen grund til at boykotte Michael Jackson - hans deroute er allerede ustoppelig

Dokumentaren »Leaving Neverland« om popstjernen Michael Jacksons påståede sexmisbrug af små drenge er blevet set af millioner på verdensplan. Den har sat en global debat igang, hvor den ene fløj stædigt insisterer på stjernens uskyld, mens andre mener, man bør boykotte hans musik. Uanset hvad, er megastjernens komplette deroute en realitet, skriver Birgitte Borup.

PEOPLE-MICHAEL JACKSON/
Michael Jackson, da han stadig var på toppen af sin karriere i 1997. Fold sammen
Læs mere
Foto: Leonhard Foeger

Det er langt fra overraskende, at »Leaving Neverland«, den kontroversielle og stærkt omdiskuterede dokumentar om Michael Jackson, lige nu er det mest streamede program på dr.dk. Den over tre timer lange film, hvor to mænd fortæller, hvordan de som små drenge blev sexmisbrugt af stjernen, er allerede set af millioner verden over og har vakt voldsom furore.

Debatten er akkurat så polariseret, som man kunne forvente, når hovedpersonen er verdenshistoriens måske største, afdøde poplegende. Den ene fløj tror på de to mænd, Wade Robson (36) og James Safechuck (40), som i dokumentaren detaljeret fortæller om et vedvarende seksuelt misbrug. Om hvordan de og deres familier blev trukket ind i det, der lignede et eventyrland, men viste sig at være et edderkoppespind, designet til at fange og fastholde børn og deres godtroende, stjerneforblændede forældre. Den anden fløj hævder, at de to mænd er fulde af løgn og på jagt efter en bid af den milliardformue, Michael Jackson efterlod.

Michael Jackson sammen med Wade Robson, som nu beskylder ham for seksuelt misbrug. Fold sammen
Læs mere

Midt i det hele står popstjernens eftermæle og den moralske positionering, der nu er i fuld gang. For hvordan skal verden forholde sig til en kunstner, der forekommer »too big to cancel?«. Flere radiostationer har valgt at boykotte det gigantiske musikkatalog, der rummer nogle af historiens største pophits, og kultserien »The Simpsons« har valgt at slette et afsnit, som Michael Jackson lægger stemme til. Senest har rapperen Drake valgt at droppe Jackson-nummeret »Don't Matter to Me« fra sit repertoire, og sådan vil det fortsætte i lang tid endnu. Der går mange år, før nogen vil overveje at moonwalke offentligt igen.

»Leaving Neverland« skildrer, hvordan superstjernen med sin aseksuelle fremtoning manipulerede sin omverden til at overse, at han, mens han han opførte sig som et barn, havde en voksen mands libido. De anklager om pædofili, der ganske vist blev sagt højt, men aldrig førte til domfældelse, mens han levede, er blevet italesat med større kraft end nogensinde. Michael Jacksons familie og støtter modsiger naturligvis påstandene, men ikke desto mindre virker hans deroute ustoppelig. Et af de største slag mod hans eftermæle kom, da den indflydelsesrige TV-vært Oprah Winfrey kastede al sin kulturelle kapital ind på ofrenes side. Ifølge Winfrey, der selv blev seksuelt misbrugt som barn, er dokumentaren »større end Michael Jackson selv« og et vigtigt vidnesbyrd om, hvor kompleks relationen mellem offer og krænker kan være.

Fans har over hele verden demonsteret mod dokumentaren, som de opfatter som løgn. Her foran den hollandske TV-station NPO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dingena Mol.

Jeg hører selv til dem, der er overbevist om Michael Jacksons skyld. Ikke kun på grund af »Leaving Neverland«, men på grund af de utallige indicier, den samlede fortælling om ham efterlader. Men sandheden er, at vi ikke kender den endegyldige sandhed. Vi får aldrig en juridisk afklaring. Så meget desto mere meningsløst er det at diskutere, hvem der taler sandt. Det relevante må være reaktionen. Verdens respons. Er det rigtige virkelig at forsøge at trykke på den evige mute-knap og fjerne Michael Jacksons musik fra det offentlige rum - og i øvrigt fjerne ham fra stormagasiner, museer og hvor han ellers er afbildet? Langt fra. Michael Jackson repræsenterer et stykke kulturhistorie, der forlængst har boret sig ind i det musikalske mindekatalog med geniets kraft. Opgaven er ikke at fornægte hans eksistens, men at acceptere dobbeltheden. At han var en blændende kunstner, der leverede den måske bedste og mest originale pop, denne verden har hørt. Og at han med overvejende sandsynlighed samtidig var pædofil.

Et boykot vil hverken gøre fra eller til. Michael Jackson har allerede fået udraderet det eftermæle, der trods alt bestod i vores fælles bevidsthed, da han døde i 2009. Dengang havde vi travlt med at sige til hinanden: »Vi vil have altid have musikken«.

Nu har vi også »Leaving Neverland«.

De to, musikken og mistanken, vil være lige uafrystelige i fremtiden. Poppen er stadig fænomenal. Men klangen er ikke længere ren og sprød. Den har ændret sig for altid. Akkurat som historien og mindet om Michael Jackson.